Sangskrivning

i Elevernes ord af René Holm HansenLæg en kommentar

Af Laura de Boer, 16 år, Viby 17/18
Jeg har efterhånden skrevet sange i et år. Da jeg startede på Viby, havde jeg i små træk startet på lidt forskellige tekster, men jeg var aldrig kommet særlig langt. Jeg havde brug for et venligt skub, som jeg fik på denne skole. Personligt elsker jeg at nørkle med ord og symboler, at få så meget som muligt mellem linjerne, fordi så kan teksten få forskellig betydning fra person til person. For mit vedkomne, kan jeg gennem sange tømme mit hjerte, med dagens små bekymringer men også de større ting der fylder i livet. Det hjælper altid at få tankerne ned på skrift og af lungernes kraft skråle ordene ud.
Jeg starter for det meste med en tekst eller et grundlæggende budskab, som jeg gerne vil have ud. Derefter begynder jeg at finde nogle akkorder, og opbygger en melodi. Nogle gange er det en længere proces, andre gange kan magien opstå med det samme. Men det kræver tid og tålmodighed. Det er i hvert fald vigtigt, at man ikke tænker der er, noget der er, eller kan, gøres forkert fordi sangskrivning er så personligt og individuelt. Det er helt sikkert en rejse der aldrig ender, der vil altid være nye døre at åbne. Der vil altid være ting, man kan forbedre, men det handler ikke om at være perfekt, det handler om at udtrykke dig. At vise hvem du er, og hvad der sker i din hjerne. Et unik smugkig, som alle vil få gavn af.

Link til en Laura’s sange, med titlen “Ikke sandt”:
https://www.youtube.com/watch?v=4LzFn64x06Q&t=10s

 

Læg en kommentar