Vibys ansigter – Anna-Bjørk, Maria, Iben og Nivíka

i Vibys ansigter af René Holm HansenLæg en kommentar

Fire forskellige dialekter fylder værelse 1 op. Lige så forskellige er de piger, som de lokale tungemål tilhører. For seks uger siden mødtes Anna-Bjørk, Maria, Iben og Nivíka på et værelse på Viby Efterskole, som på kort tid har forvandlet sig til deres fælles hjem med nye vaner, store forskelligheder og familiære venskaber.

Af Emma Rudbeck

Mariboske Anna-Bjørk Prescher, odenseanske Maria Frieling, koldingensiske Iben Konradsen og horsensianske Nivíka Hjortshøj er lige ved at flytte ind på værelse 1 på Viby Efterskole. Forældrene fylder i rummet sammen med en kejtet følelse af at være på udebane. Eller følelsen af at skulle møde sine roomies for første gang.

”Det var akavet,” råber pigerne i kor og fire grin følger efter.

Anna-Bjørk tager over: ”Samtidig var det meget overvældende at møde tre mennesker, som man ved, at man skal tilbringe det næste år med. Altså som i bo og leve sammen med. Det er en vild følelse.”

Men da forældrene tog afsked med de fire piger, forlod akavetheden også værelse 1.

Hvordan har det været at flytte sammen?
Iben: ”Spændende og udfordrende, som det sikkert skal være. Det overraskede mig, hvor hurtigt vi fik det sjovt sammen. Jeg havde regnet med, at det ville være akavet i længere tid. Men det gik lynhurtigt væk.”

Nivíka: ”Selvom vi er meget forskellige, nærmest nord, syd, øst og vest, og er sammen med vidt forskellige mennesker på skolen, så er det som om, vi alle sammen har et helle her på værelset, hvor vi bare kan være helt os selv. Herinde er det bare trygt for os. Det skete hurtigt efter, at vi startede.”

Hvad er det fedeste ved jeres roomies?
Iben: ”Det er, at vi kan være sammen på værelset, uden at vi skal snakke sammen. Vi kan slappe af i hinanden selskab. Det er virkelig rart, fordi der sker så meget omkring os hele tiden, og det hele er så nyt. Og så selvfølgelig, at vi har det sjovt sammen”

Anna-Bjørk: ”Jeg synes, at det er spændende, at selvom vi er så forskellige, så lærer vi af hinanden ved at bo sammen. Jeg har fået et nyt syn på mange ting. Det er ting, som jeg gør og siger, som jeg aldrig har lagt mærke til før.”

Nivíka griner: ”Ja! Når du siger, at man skal dreje en roe. Det har vi altså aldrig hørt før.”

Anna-Bjørk smiler: ”På Lolland betyder det bare, at man skal på toilettet for at lave stort.”

Efter at grinene på værelse 1 har lagt sig, tager Maria over: ”Det er også mega fedt, at vi har så stor en accept af hinandens forskelligheder. Sådan her er du, og sådan her er jeg. Og sådan er det bare. Det er der rigtig meget plads til på værelset.”

Roller og rutiner
Der skulle ikke gå meget mere end en uge, før at faste rutiner på værelse 1 flyttede ind. En sætter vækkeuret og en anden sørger for, at hele banden kommer op til morgenmaden. En tredje står for rodet og den anden rydder op.

Anna-Bjørk: ”Jeg har sovet på et andet værelse, hvor jeg lagde mærke til, de gør tingene på en helt anden måde end os. Det var ret sjovt at mærke, hvordan alle værelser er forskellige.”

Maria: ”Man får lidt sin egen lille familie på værelset med faste rutiner og roller. En dag gik Iben på toilet og låste døren. Det gør vi ellers aldrig.”

Iben griner: ”Da jeg kom ud, spurgte I straks, hvorfor jeg havde låst døren. Det siger noget om, hvor hurtigt man bliver tæt, når man bor sammen på værelset og faktisk deler alt sammen. Også toiletbesøg.”

Det var ikke mange timers bekendtskab, der skulle til, før fire forskellige piger blev til en lille familie på Viby Efterskoles værelse 1. I slutningen af skoleåret vender vi tilbage og hører, hvordan hverdagen på værelset har udviklet sig.

Læg en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.