UNDERVISERE

Viby Efterskole sætter en ære i at have undervisere, der brænder for deres fag – og har en lang baggrund indenfor faget – også udenfor undervisningslokalet – som ikke “bare” gør dem til fremragende undervisere – men også trækker på stor erfaring ind til eleverne fra den professionelle verden.

Underviser, Dans, matematik og koreograf

Maria Andersen

Maria er uddannet danser i Danmark og Danseur Professionelle på Centre International de Danse Jazz (Institut Formation Professionelle Rick Odums) i Paris, med speciale indenfor jazz, moderne og ballet. Hun har været i mesterlære hos koreograf Dorte Glintborg og danselærer Lara Krieg.

Maria er desuden uddannet lærer, fysiurgisk massør og skadesbehandler, hvilket giver et solidt pædagogisk og anatomisk grundlag i undervisningen. Hun har bachelor i MatematikTeater – om udnyttelse af æstetiske lærerprocesser fra drama og teater i matematikundervisningen.

Hun har undervist siden 1997 og koreograferet adskillige musicals.

Underviser i jazz, moderne, ballet, show/musical og floorwork samt koreograferer musicalen.

Undervisning:

2009-             Danselærer og koreograf, Viby Efterskole
2015-2016      Underviser og koreograf, Dansk Talent Akademi, Musical & Teater, Holstebro
2014-2018:     I audition panel for udvælgelse til Filurens Talentlinje
2008-2009:     Danske Musikstævner, Underviser, koreograf og bestyrelsesmedlem
2005-2006:     Musical-hold på Teaterskolen for Unge i Århus, Gellerupscenen.
2004-2005:     Danselærer og koreograf, Vestbirk Højskole, musicallinie
1994-2002:     Standard- og latin, disco, funk, rock ´n roll og showdance. Dansestudio Nedergaard, Århus. 

Koreografi:

2010-             Viby Efterskole: RENT, Hair, The Wiz, Grease, Legally Blonde, Shrek, Den Eneste Ene. Instruktører Steffen Rode, Carsten Bertelsen. Kapelmester Morten Garnæs
2014-2017:     Vilhelmsborg Festspil: Sound of Music, Matador, Hair, 9 to 5. Instruktører: Kim Brandt, Frank Gundersen, Kim Harris, Dorthe Hansen Carlsen. Kapelmester: Thomas Christiansen
2017:             Tog til tiden, Totalteater, Randers Egnsteater og Hadsten/Favrskov Kommune, Instruktør Lilje Windbirk
2014:             Bye Bye Yue Yue (af Line Mørkeby), Teater Katapult, Instruktør Emil Hansen. Sophie Zinckernagel modtog en talentreumert for sin rolle i forestillingen
2013-2017:     Nattens Tivoli, Filurens Talentlinje, Tivoli Friheden, instr. Ane Kirk Uhrenholdt. Kapelmester Sune Sørensen
2016:             Festival (af Peter Spies), Dansk Talentakademi. Instruktør Kim Harris
2007-2011:     Gellerupscenen: Busters Verden, Bølle Bob, Madicken, Dyrene i Hakkebakkeskoven. Instruktører: Lone Rødbroe, Lisbet Lautrup, Kapelmestre: Lone Rødbroe, Claus Pilgaard, Keld Haaning Ibsen
2009:             Aalborg Vinterrevy, Aalborg Kultur og Kongrescenter. Instruktør Leif Maibom. Kapelmester Thomas Pakula
2008-2009:     Filuren: Jacks Mareridt, Første Gang. Instruktør Tine Høst
2007:             Generation Ballroom, Musical Syd, Musikhuset Aarhus. Instruktør Astrid Guldhammer. Kapelmester Christen Frost
2007:             Oliver Twist, Esbjerg Børne- og Ungdomsteater. Instruktør Tine Høst

Underviser, dans, koreografi og fysioterapeut.

Anne-Teresa Njust Høj

Anne-Teresa ELSKER dans, hvilket hendes CV også viser. Hun har arbejdet professionelt med dans i årtier. Særligt har hun smag for og kærlighed til at undervise i dans, som hun gør med stor respekt og indføling i dansens univers. Hendes tilgang til danseverdenen er legende og nysgerrig. Derfor søger Anne-Teresa hele tiden ny inspiration ved at tage til workshops og danseklasser som Urban Dance camp i Berlin, SDK EUROPE i Prague, og Juste debout i Paris og Broadway Dancestudio, sammen med dansere fra hele verden. Hun mener nemlig aldrig, at man er færdiguddannet. Heller ikke som danser.

Tidligere har Anne-Teresa boet i San Francisco, hvor hun brugte al tiden på at danse. Derudover har hun optrådt i flere musikvideoer, shows og teaterforestillinger – LHUMA, Reptile Youth og Lis Er Stille og Århus Teater som danser i forestillingen ”Slumprinsessen og De Syv Smalltime Hustlers” af Steen Koener og Clemens.

Medstifter og danser i ShockRock Dance Crew og SNAVS (begge Urban dancecrews).
De lavede i en lang årrække blandt andet, shows og koncerter i Norge for den norske musik-duo The Brocks.

Anne-Teresa er også efterskolens fysioterapeut. Hun har erfaring med undervisning fra Dansestudiet, Århus – Horsens Balletskole, Vestjyllands Højskole, Sønderborg Højskole, Femmøller efterskole og selvfølgelig Viby. Privat bor hun i Aarhus med sin mand og to børn.

2013/2014: – FFI Idrætsskade -, Kinesiotape og MaKenzie kurser
2009-2012: – Fysioterapi Uddannelsen på VIA University College i Aarhus
2006/2007: – Bosat i San Francisco. Daglige klasser hos ODC Dance Commons og Dance Mission Theater (Hip Hop, House, Contempory, ballet, jazz). Rejste ligeledes regelmæssigt til NY og dansede på Broadway Dancestudio
2001/2002: – Dansestudiets 1. Årige grunduddannelse (Moderne, Jazz, ballet og teori)
2000/2001: – Danseværkets 1. Årige Uddannelse for kommende dansere (Moderne, Jazz, ballet og teori)