Af Lea Lund Clemens, Viby 23/24
I vores kontaktgruppe har vi dykket ned i vores værdier og spredt dem ud på 3 forskellige stadier.
- Os selv som individ
- Det mindre fællesskab (såsom roomies)
- Det store fællesskab
“Os selv som individ” har vi givet titlen “selvstændighed”. Her på efterskolen er vi alle kommet med forskellige værdier og principper. Vi er 127 personligheder, som er støbt sammen fra hver deres miljø. Vi reagerer forskelligt og tænker forskelligt. Vi er hver et individ. Vi har alle søgt Viby Efterskole med forskellige mål. En efterskole hvor vi har mulighederne for at udvikle os fagligt, og i de fag vi selv vælger, men også hvor vi begynder på en dannelsesrejse, hvor vi får undersøgt os selv og vores sider. Vi skaber et rum, hvor vi lærer at være os selv og bliver ved med at være nysgerrige. Så bliver det også nemmere at have det sjovt, selvom vi koncentrerer os.
Det mindre fællesskab er dem, vi bor sammen med, og dem vi er sammen med i små sammenhænge. Så “Det mindre fællesskab” har vi givet titlen “Nærvær”. Det er dem, vi kan give ekstra nærvær til og også her, hvor vi mærker mest nærvær. Det er i disse sammenhænge, hvor vi kan mærke hinanden ekstra, ved at vi har respekt for hinanden og vores forskelligheder, og derfor mærker den store frihed. Det var i de mindre fællesskaber, hvor vi skabte de første kommunikationer “hvilken seng vil I sove i?” og “hvilket skab kunne I tænke jer?”. Det var nu, at vi skulle til at lytte til hinanden og allerede skulle til at blive enige om diverse ting på værelserne. Og i vores kontaktgruppe snakkede vi om, at det ville vi gøre ved at være nærværende, vise tålmodighed og give omsorg, for at vi alle føler os set og hørt.
“Det store fællesskab” har vi givet titlen “Fællesskab” sjovt nok. Det er her, vi alle er samlet såsom nu, hvor vi kan se hinanden og høre hinanden, når vi fx. giver beskeder. ligesom en lille landsby der skal have tingene til at hænge sammen. Det er her, vi mærker sammenhold. En holdsport hvor taktikken skal gå op også selvom, at vi er en performance efterskole. Jeg kunne forestille mig, at det er den samme taktik på enhver efterskole. Det er bare forskellige holdspillere med forskellige evner. Nogle passer bedre i angreb, hvor andre har det bedst i forsvar, men det vigtigste er at det hele kommer til at gå op i en højere enhed. Vi ville ikke kunne spille uden vores angriber eller målmand for den sags skyld. Og jeg er sikker på, at det virkelig kommer til udtryk, når vi skal lave musical.
I det store fællesskab vises der åbenhed, hvor der er plads til alle. Så vi kan føle os trygge og gøre det vi er bedst til, men også komme ud i situationer hvor vi slet ikke er trygge, men så er det slet ikke farligt, fordi vi har et helt hold bag os, som hepper på os. Så er vi slet ikke så alene igen.
Det er 3 stadier, som vi synes beskriver vores værdier godt. Det er, når vi mærker selvstændighed og rykker på os selv, at vi får overskuddet til at forholde os og give nærvær til vores roomies. Og når vi så mærker nærværen fra vores roomies. Så giver det os overskud til selve fællesskabet, hvor vi er et hold. Et sted hvor man bidrager og ikke føler sig alene. Så man tør begive sig ud i situationer, hvor man bliver nødt til at være selvstændig, fordi man ved at der står et helt hold bag sig også kan i se, hvis har lyttet godt med, at så er vi tilbage i selvstændighed. Så det er en evig cirkel. Selvstændighed, nærvær og fællesskab cirkler rundt i os og vi er i de forskellige stadier på forskellige tidspunkter alt efter vores overskud. Men det er den ubalance, som giver det hele balance. Så når i ser nogle være sociale i det store forum. Så er det, fordi det er der, deres overskud er lige nu. Så kan det være at dit overskud lige nu er til at være i dig selv og mærke selvstændigheden. Og senere have overskud til det mindre forum, men det betyder ikke, at du er mindre social, fordi de andre er lige om lidt klar på at være selvstændige, så snart de kan mærke holdet heppe på sig. Og kig lige rundt en gang og se på dette smukke hold, som skal være med til at gøre dette år fantastisk, og hvor er der bare meget vi skal til at lære. Og lad dig selv lære det i det stadie og tempo, der passer dig.
