Viby 10F

Viby 10F … er fri faglig fordybelse og forandring for fremtiden.

Du får lov til at fordybe dig fagligt i det – eller de – fag, du har allermest lyst til at arbejde med, og undervisningen er tilrettelagt, så den tager udgangspunkt i den virkelige verden.

Når politikerne taler om samfundsøkonomi, hvad betyder det så egentlig? Hvordan laver de regnestykket? Hvad er et verdensmål – i virkeligheden? Og hvad vil det sige at være ”livsduelig”?

Viby 10F har erstattet folkeskolens afsluttende afgangsprøve med andre og anderledes prøverformer, så du er ikke bundet af et fastlagt pensum – men kan indenfor matematik, engelsk og dansk, sammen med din lærer og dine klassekammerater, tilrettelægge undervisningen og et skema, der tager udgangspunkt i dig og dine faglige interesser.

Viby Efterskole er faglig fordybelse; også i musik, teater, kunst, kultur – og der er plads til at være det hele, så du må (meget) gerne kombinere fagene på kryds og tværs. Og ja, man kan godt danse en samfundsøkonomi eller blive klogere på sig selv, omverdenen og amerikansk rap i en dansktime, man skal bare gøre noget andet, end man plejer. Og vi gør næsten ikke andet.

På Viby Efterskole giver vi dig en solid og højt kvalificeret undervisning med henblik både på individuel dygtiggørelse og på et godt resultat ved FP10-prøven (Viby10). Alle boglige fag tilbudt i folkeskolen er også repræsenteret på Viby Efterskole.

Du vil blive udfordret fagligt, på dine vaner og idé om, hvordan undervisning er, og du vil møde undervisere, som tænker ud af kassen…. Lave film på tysk, opdage matematikteater, synge på fransk, fremsige monologer på dansk… Mulighederne er mange…

På Viby lægger vi lige så stor vægt på den boglige undervisning som musik, dans og teater. Der er stor mulighed for at kombinere boglige ambitioner med kunstneriske ambitioner indenfor musik, dans og teater.En tidligere Viby-elev: Stine L Jacobsen, har netop vunder “Ph.D-cup 2013 – det danske hjernemesterskab”.

Vi er en grundtvigsk efterskole – og det betyder, at vi vil oplyse og engagere. Vi taler ikke til hinanden – men med hinanden. Og når vi har et højt fagligt niveau og en professionel tilgang til kreativt iværksætteri, så er det fordi, vi insisterer på at give dig de bedste muligheder, for at blive til lige det - og den - du allerhelst vil være.

Folk, der lærer for at leve, har anderledes hastværk, end folk, der lever for at lære, sagde Grundtvig i 1800-tallet, og han har stadig ret. Vekslet til Viby-visdom, betyder det, at du får lov til at fordybe dig i det, du bedst kan li’. Du får lov til at gøre tingene på både din egen - og fællesskabets måde. Du må tage dig god tid og være nysgerrig på det hele. Vi er kommet for at blive klogere på sprog, matematik, verber, venskaber, teater, dans, musik – og undervejs hinanden og os selv. Det giver mening.

Undervisningen

Du får et individuelt udarbejdet skema, hvor du kan få undervisning i alle 3 linjer på flere niveauer. Du er altså ikke begrænset af kun at kunne vælge ét af linjefagene musik, dans og teater – du kan vælge alle 3, hvis du vil! Dertil kommer en boglig undervisning, som også har høje ambitioner – uanset om du vælger Viby10, Viby 10F eller VibyX.

Det er vigtigt, at udvikle hele sin personlighed. Derfor er Viby Efterskoles andet hovedområde det boglige. Vi giver dig en solid og højt kvalificeret undervisning med henblik både på individuel dygtiggørelse og på et godt resultat ved FS10-prøven, hvis du vælger Viby10.
Alle boglige fag tilbudt i folkeskolen er også repræsenteret på Viby Efterskole. Vi har computere med internet tilknyttet alle klasselokaler, ligesom storskærms-projektor. Det er muligt for eleverne at benytte bærbare pc’ere i undervisningen, hvor der også er trådløst netværk tilgængelig.

Samtidig er Viby Efterskoles mange musisk-kreative discipliner din nøgle til at arbejde med din personlighed. Du får simpelthen flere strenge at spille på – i mere end én forstand!På Viby lægger vi lige så stor vægt på den boglige undervisning som musik, dans og teater. Der er stor mulighed for at kombinere boglige ambitioner med kunstneriske ambitioner indenfor musik, dans og teater.

En tidligere Viby-elev: Stine L Jacobsen, vandt “Ph.D-cup 2013 – det danske hjernemesterskab”.

Uanset hvad du beskæftiger dig med, vil vi i fællesskab stræbe imod at opnå den højeste kvalitet.

I klassen

Den boglige undervisningen på Viby Efterskole foregår i moderne klasseværelser med interaktive tavler og internetadgang til alle elever.

Høj aktivitet og deltagelse i undervisningen er med til at skabe grobund for den høje faglige standard eleverne møder.

Alle lærere inddrager internettet aktivt i undervisningen enten gennem ElevIntra som er Viby Efterskoles digitale kommunikationsplatform eller almindelig relevant brug af internettet.

Eleverne opfordres til at arbejde aktivt med de digitale medier og bruge de mange programmer i formidlingsøjemed til f.eks at producere småfilm, optage højtlæsning på fransk, bruge excel i matematik og meget andet.

På ElevIntra kan eleverne få adgang til lektiebøger, uploade skriftligt arbejde, finde opgaver, links og relevant information i arbejdsrum, kontakte lærere på intranettet og se skolens kalender.

Her melder eleverne sig til weekenderne og workshops.

Indholdsplanen 
Beskriver alle aktiviteterne på Viby Efterskole i løbet af et skoleår - og kan læses her

Skolevejledning på Viby

På denne side, kan du hente informationer om vejledningen på Viby:

Vejledning

Obligatorisk brobygning

Vejlederne på Viby er:

Jens Christian Tamberg & Bjarne Frandsen. Vi kan kontaktes på skolens tlf 6442 1241 eller på mail på vejleder@viby-efterskole.dk