Kok til efterskolekøkken

In Ledige stillinger by René Holm HansenSend en kommentar

Vi søger en passioneret kok/køkkenassistent til vores efterskolekøkken.

Arbejdstiden er i gennemsnit 32 timer pr. uge.

I samarbejde med køkkenteamet skal du forestå tilberedning og servering af sund, nærende og spændende mad til vores 128 elever og ansatte.

Vi er en arbejdsplads, hvor selvstændighed, godt samarbejde og kreativitet prioriteres meget højt. Der lægges stor vægt på mad af høj kvalitet – med fokus på årstidens friske råvarer – hvor hygiejne og god service er en naturlig del af arbejdet.
Skolens elever deltager alle i arbejdet i køkkenet, og derfor skal du kunne lide at være blandt unge mennesker og samtidig lære dem om mad og ernæring.

Ud over vores køkkenchef vil køkkenpersonalet bestå af to kokke/køkkenassistenter, en rengøringsassistent og en ansat i flexjob. Der lægges vægt på uddelegering af opgaver, samt inddragelse af eleverne i en turnusordning omkring madlavning og øvrigt køkkenarbejde. Selvstændighed, erfaring og vilje til samarbejde med skolens øvrige 25 medarbejdere vægtes højt.

Vi søger altså en kok/køkkenassistent med relevant uddannelse og erfaring. En personlighed der, med engagement, initiativ og højt humør, ønsker at blive en aktiv del af skolens køkkenteam. Et køkkenteam der både varetager den daglige madlavning og enkelte særlige rengøringsopgaver fordelt ud på skoleåret.
Du er med til at skabe en positiv og glad stemning omkring køkkenet – også lige op til en deadline, hvor der kan være travlt.
Det er vigtigt, at du trives i et miljø, hvor planer undtagelsesvis kan ændres og tilpasses med kort varsel, og sidst men ikke mindst, er det vigtigt for os, at du har dit hjerte med på arbejde.

Der lægges ligeledes vægt på, at du er fleksibel med hensyn til arbejdstid, da det inkluderer aften- og weekendarbejde, og der er flere større og mindre arrangementer i løbet af et skoleår.
Arbejdstiden er i gennemsnit 32 timer pr. uge, og den daglige arbejdstid er fortrinsvis i tidsrummet 06.30-14.30.

For yderligere oplysninger kan der rettes henvendelse til Køkkenchef Rasmus Kolind Kronborg på tlf. 4181 4046 eller pæd. leder Kari Holm på tlf. 2218 7241.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2021 eller evt. tidligere.

Send ansøgning, CV og relevante bilag pr. mail til: kari@viby-efterskole.dk

Ansøgningsfrist er mandag d. 2. november kl. 12:00.
Samtaler finder sted mandag og tirsdag d. 9. og 10. november.

Send en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.