Jeg sidder nu den 20. maj i Amfi og nyder solnedgangen, imens jeg kan høre klaveret spille i baggrunden som en sød godnat sang. Mit Viby-ophold er ved at rinde ud i sandet, men det er faktisk okay. Det er trist, men det er okay. For mit skoleår har været lige som jeg ønskede det, men langt fra hvad jeg forventede.
Af Sille Toft, Viby Efterskole 2018/19
Mit år har været fuld af musik. Hver gang jeg er gået ud fra mit værelse, har de begivenheder, som har fundet sted, været ledsaget af en smuk klavermelodi. Mine roomies og jeg har delt glæden i musikken og danset løst på værelset og ikke mindst, så har Viby tilbudt mig et år, hvor jeg har kunnet dyrke musikken på min måde.
Dansen har også fyldt meget. Heldigvis. Jeg har haft mulighed for at gå ned i en fantastisk dansesal 24-7, og jeg har elsket det. Jeg er så taknemlig for at have haft et helt år, hvor jeg har kunnet dyrke min danseglæde. Det har været terapeutisk for mig, at jeg kunne trække stikket og gå ned og danse alle følelser ud, når jeg havde brug for det.
Mit år har også været fyldt med mange fantastiske mennesker.
Lad mig starte hos lærerne. De er helt fantastiske til deres fag, men de er også virkelig gode at have omkring sig, når man skal vejledes i livet. Der er et professionelt forhold mellem lærer og elev, men samtidig formår man at føle sig hjemme omkring dem og knytte et bånd til dem. De er helt igennem fremragende til deres område, og de ligger deres sjæl og hjerte, i det de laver, og man kan mærke deres drive, i alt de gør.
Eleverne er også helt enestående. Vi forstår hinanden og udviser en vis respekt over for hindanden, som jeg aldrig har oplevet på samme måde før. Samtidig med at vi er venner, er vi også allesammen sparringspartnere i forhold til den passion, vi alle sammen har for enten dans, musik eller teater. Selvom nogle interesserer sig mere for teater end dans, (eller omvendt) er vi alle sammen en del af ét hold. Vi deler os ikke op af den grund, vi beundrer tværtimod hinanden trods forskelligheden. Og det synes jeg er smukt.
Men efter en lang pludder romantisk tekst omkring hvor fantastisk det er, er det også vigtigt for mig at understrege, at det ikke er magisk. Man er stadigvæk bare et menneske, selvom man er på efterskole. Jeg vil gerne lette presset lidt for de næste årgange ved at huske jer på at bevare roen, for selvom efterskole er fedt, så er det også hårdt. Det er psykisk hårdt at været så meget på og være sammen med så mange mennesker hele tiden. Personligt lagde jeg et meget stort pres på mig selv, fordi jeg ville have at året skulle være mit liv bedste år, som de tideligere årgange jo beskriver det som, men sådan er det ikke. Man har altså dårlige dage på efterskolen, og det var naivt af mig at tro, at et helt år kunne være udelukkende sjovt og fantastisk, fordi sådan et år eksistere kun i film. Så ja, mit år på efterskole har også været hårdt ind imellem, men det har ikke gjort oplevelsen mindre værd.
Så mit budskab er: Tag den med ro, ha´ det sjovt og se en netflix film, hvis det er, hvad du har brug for. Det hele skal nok gå (det gjorde det for mig) selvom det ikke var ligesom i en Hollywood film.