UNDERVISERE
Viby Efterskole sætter en ære i at have undervisere, der brænder for deres fag – og har en lang baggrund indenfor faget – også udenfor undervisningslokalet – som ikke “bare” gør dem til fremragende undervisere – men også trækker på stor erfaring ind til eleverne fra den professionelle verden.

Anne Mette Roest

Carsten Kiørby Bertelsen

Lotte Signora Ordon

UNDERVISER, TEATER, MUSIK, DANSK
Anne Mette Roest
Anne Mette er en rigtig nørd, hvad angår det skuespiltekniske håndværk og det at skabe udtryk og fortællinger på scenen. Hun er til stadighed fascineret over skuespillerens instrument, kroppen, der rummer uendelige muligheder for oplevelse, indlevelse og historiefortælling. I undervisningen er hun meget optaget af at skabe et gunstigt, trygt og fantasifuldt arbejdsrum, hvor eleverne med generøsitet over for sig selv og hinanden kan arbejde frit og modigt, så der skabes de bedste forudsætninger for udvikling af deres evner.
Anne Mette er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole – Musicalakademiet i Fredericia (DDSKS) i 2012 og har siden endt uddannelse arbejdet professionelt som skuespiller og musicalperformer. Hun har bl.a. spillet roller som Tonia i Dr. Zhivago på Nørregadeteatret, Paula i An Officer And A Gentleman på Silkeborg Musikteater og Bridget i rockmusicalen Lizzie på Fredericia Teater. På skærmen har hun spillet en ung Tove Ditlevsen i DR1 programmet Øgendahl og de store forfattere. Derudover har hun medvirket i forestillinger som Annie Get Your Gun på Det Ny Teater, Chess på Aarhus Teater og Et Juleeventyr på Aalborg Teater, hvor hun fortsat leger med improgruppen ”3.stop fra Gug”.
Ud over at brænde for skuespilkunsten har Anne Mette også en stor passion for at synge og komponere sange bag klaveret eller guitaren, og hun vil med glæde dele ud af sin sangtekniske viden.
Anne Mette er uddannet dansk- og musiklærer fra Aalborg Seminarium 2021.

Underviser, teater
Carsten Kiørby Bertelsen
Carsten er Viby Efterskoles instruktør, hvor han har stået bag den årlige musical siden 2015 og underviser også i teater. Der er næsten ikke en afkrog af skuespillet, som Carsten ikke beskæftiget sig med.
Han er selv skuespiller i det professionelt turnerende musikteater Rivegildet, hvor han også medvirker til at skrive og udvikle stykkerne. Han har undervist på Det Kongelige Teaters Balletskole i Odense, udviklet Legolands børneteater og ageret dukkespiller, afholdt kurser i kropssprog.
Carsten har instrueret forestillinger som blandt andre Sound of Music, Bølle Bob, Grease, Den grønne elevator, Privatliv, Huset, Xdream, Hotellet, H.C Andersen Punktum, Mød mig på Cassiopia, Dyrene i Hakkebakkeskoven, Til julebal i nisseland, Folk og røvere i Kardemommeby, En skønne dag, Maria, WWW. Rock you, Ballade i balletten, Guld og grønne skove, Skatteøen, Baby Blue, Atlantis, Under Køkkenvasken, Nøgleringen, Oliver Twist, Diverse revyer, Iscensættelse for Dansk performancekor.
I samarbejde med komponist Inger Kiørbye Bertelsen har Carsten skrevet følgende musicals: H.C. Andersen punktum, X-dream, Hotellet (senere oversat til engelsk), Ballade i balletten, Nøgleringen, Se min kjole og Baby blue.
Carsten er dramaleder med kursus i kropsligt teater, situationsbestemt ledelse, pionetuddannelse i innovation, value perform og er DISC certificeret. Han har undervist på Det kongelige teaters balletskole i Odense, Contra, Legoland, Djurs sommerland, Bestseller, MidtMarketing, Kolding egnens idrætsefterskole, Ågård efterskole, Sdr. Bjert skole, Boligselskaberne, Kolding friskole, Se min kjole, Brændkjærskolen, Kolding ungdomsskole, Sdr.Bjert teaterforening, Frie læreskoler, Inconsulting, Jobdk. Serverings teater.
Nu er vi heldige at have ham på Viby.

underviser, teater for sjov og matematik. Orlov i 2022/23
Lotte Signora Ordon
Der er gang i gaden hos Lotte, som underviser i Teater for sjov og matematik på Viby efterskole. Hun står sjælendt stille, griner meget og har oftest gang i et eller andet. Lotte er meget glad for livet som efterskolelærer og er sikker på at det er en livsstil som hun ikke kan undvære.
Lotte er uddannet på den Frie Lærerskole i 2014, har arbejdet som underviser og instruktør på Svendborg Børne- Ungdomsteater, har undervist på Holmstrup Efterskole, vagtlærer på Faaborgegnens Efterskole og har været instruktør i div. Musicals på Engelsholm Højskole de sidste 11 år. Generelt er hun bare rimelig glad for teater, hvilket hendes personlighed nok også afspejler.
Hun vægter personlig udvikling rigtig højt hos eleverne og mener at livet på en efterskole kan give helt nye perspektiver og syn på både en selv, hinanden og verden omkring os. Bare man tør kaste sig ud i tingene og udfordre sig selv.
Lotte er også god for en snak og giver sig god tid til altid at vende både stor og små ting i hverdagen på Viby efterskole. Hendes aftenvagter er oftest præget af en masse lege, dog kan man ikke være sikker på at alt hvad hun siger passer. Da hun elsker at tage pis på eleverne.
Privat elsker Lotte blomster, madlavning og livet med hendes børn og mand.
Lotte bor på Viby Efterskole i den gamle forstanderbolig sammen med Søren Ordon og de har 3 børn sammen. Det er derfor hende og Søren som er nattevagterne i hverdagen på Viby Efterskole.
