Stillingsopslag: VibyX og Musik

In Livet på Viby by René Holm HansenLeave a Comment

Vi søger pr. 1. august 2024 en VibyX- og Musiklærer

Vi søger en person, der både kan undervise i projektklassen, VibyX og varetage musikundervisning.
Har du din force indenfor bare et af disse områder, er du også velkommen til at søge.

VibyX
På VibyX har man ikke de traditionelle skolefag, dansk, engelsk og matematik, men arbejder i stedet med at udvikle kompetencer inden for kulturelt iværksætteri, innovation og projektledelse. Undervisningen er i høj grad projektorienteret, og eleverne skal lære at tænke kreativt og innovativt, udvikle nye og vilde ideer, og også føre dem ud i livet. Vores hovedsigte er kulturelt iværksætteri, hvilket betyder, at elevernes projekter først og fremmest har til formål at gøre en forskel inden for det danske kunst- og kulturliv. I bredere forstand ønsker vi, at eleverne opbygger en masse mod, tro på egne evner samt kompetencer til selv at blive i stand til at kunne iværksætte projekter og events og i det hele taget blive aktive deltagere i deres eget liv. En fast del af klassens program er deres store fælles afslutningsprojekt, hvor de stabler deres egen festival på benene.
Dermed skal den, vi har brug for:
– besidde kompetencer og erfaring inden for innovation og (kulturelt) iværksætteri – enten som underviser eller på anden vis.
– være kreativ og innovativt tænkende, men også struktureret og systematisk
– brænde for en anderledes undervisningstilgang, hvor man både er legende og eksperimenterende, og hvor man i høj grad skal kunne facilitere projekter
– være klar på at indgå i et tæt teamsamarbejde om undervisningen på og udviklingen af VibyX

Musik
– Du skal kunne spille solidt klaver – det kan være som groove med et kor eller spille til fællessang med 400 mennesker.
– Du skal have styr på Logic og Ableton Live (eller tilsvarende) og kunne undervise i det.
– Du skal varetage undervisningen på et par sammenspilshold.
Vi har musikelever på mange forskellige niveauer/hold – fra begyndere til meget øvede, hvorfor undervisningen er niveauopdelt. Du skal kunne udfordre alle.
Vi lægger vægt på, at undervisningen har høj kvalitet, samt at eleverne er seriøse og ambitiøse.
På musiksiden er indholdet delt op i en mængde forskellige fag: sammenspil/band, Producer/elektronisk musik/sangskrivning, hørelære/teori (teoretisk fag), Xtramusik (praktisk fag), Elementær rytmisk træning, Brugsguitar, Lyd (live og studie), Lillekor og Storekor.
Viby har hvert år ti stamhold i musik fordelt på tre niveauer. Musikhold og kor optræder i løbet af året ved adskillige lejligheder. Sidst på året er vi på en miniturné og spiller derudover på et par efterskolefestivaler.

Stillingen er en fast stilling på fuld tid. Den kan dog deles ud på 2 deltidsansatte, hvis det viser sig at være den bedste løsning.

Vi forventer engagement – fagligt, holdningsmæssigt og socialt – et engagement, der også rummer andre med efterskolelivet forbundne opgaver som f.eks. kontaktgruppearbejde og tilsyn.

Viby Efterskole ligger i Nørre Åby på Vestfyn – har 128 elever i 10. kl., der alle har en interesse for en eller flere af linjerne; musik, dans og teater.
Et aktivt og kreativt miljø!

Hvis du vil vide mere, eller har fået lyst til at aflægge skolen et besøg, er du velkommen til at kontakte skolens forstander, René Holm Hansen på tlf. 6442 1241.Du kan læse mere om skolen, VibyX og musikken her: www.viby-efterskole.dk

Ansættelse sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet.
Ansøgningsfrist: d. 14/3 kl. 12:00
Send din ansøgning med CV, uddannelsesbeviser og referencer i én samlet pdf-fil på mail til: forstander@viby-efterskole.dk
Samtaler inkl. evt. en prøveundervisning afholdes i uge 12

Her er en print-venlig udgave af stillingsopslaget: stillingsannonce-vibyX-musik-2024

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.