En stadig helt nye undervisningsform er nu i gang for tredje år på Viby. Et år, hvor Viby-eleven skal gå fra at være elev til at være studerende – uden pensum, men stadig med afsæt i dansk, matematik og engelsk. Jeg var med til sidste års afsluttende fremlægning af det store årsprøveprojekt.
En reflekterende reportage, der kigger ind i Viby-hverdagen 
Man mærker tydeligt, at noget nyt stadig skal finde sit fundament. At en masse unge efterskoleelever og tre efterskolelærere skal finde hinanden og sig selv i den nye undervisningsform.
Resten af efterskolen ligner sig selv på en junidag i eksamensperioden. Nervøse, eksamensspørgende elever drøner ind og ud ad lærerværelset. Skal lige have printet det sidste, spurgt om det vigtigste.
Spændte lærere bevæger sig ned mod de grønne eksamensborde i klasselokalerne, hvor de sammen med en udefrakommende censor – der i øvrigt får treretters middag på dug i pausen – skal udspørge tiendeklasse-eleven om alle afkroge af pensum.
Og mens eksamens-kaosset foregår – og måske forgår? – samles cirka 47 Viby F-elever i skolens indendørs amfiteater.
For at afsluttet et år, der jovist har stået på dans, musik og teater, samt dansk, matematik og engelsk – men hvor sidstnævnte fag prøves af på en ny måde.
En måde, hvor Viby 10F’erne får tiden og rammerne til fri, faglig fordybelse. Uden karakterer, uden pensum – men med tværfaglige, emneorienterede og længerevarende projekter gennem hele skoleåret.
Drømme-afslutningsprojektet
Drømme-afslutningsprojektetDet lyder måske meget djøf’sk, men ikke desto mindre kan et forløb i matematik, hvor man for eksempel ’lærer at flytte hjemmefra’ i den grad bruges i virkeligheden.
Hele året afsluttes med formidling af et stort projekt.
Årsprøveprojektet har været i gang siden første maj. ”Hvis I skulle lave jeres drømme-afslutningsprojekt, hvad skulle det så være?” lyder det i opgavens overskrift. Nu skal alle kompetencer i spil og formidles til klassekammeraterne.
Projekterne er lige så forskellige som vi mennesker.
Der formidles om alt fra en selvskrevet efterskole-sang over true-crime og neurologi til unges trivsel og præventionsmuligheder – og der afleveres skriftlige rapporter, hvor problemformuleringer, danskfaglige begreber, læringskompetencer og diskussioner pryder siderne.
Ordene er lange, men klassekammeraternes interesse oprigtig.
Mærker følelsen af at være et barn. Selvstændigheden rammer midt i al den larm.
Sådan lyder det i den selvskrevet sangs omkvæd, der synges i fællesskab i Viby 10F-klassen – som en del af den publikumsinddragelse, der også kræves.
Forvirrende selvstændighed?
Og at selvstændigheden rammer midt i al larmen, er måske også en pointe i Viby F-klassens opstartsår. Hele mantraet er at udvikle eleverne til at blive studerende. I hverdagen ved at arbejde med egenskaber som processtyring – fra idé til udførelse – samarbejde, formidling og feedback.
Efterskole-lærerne medgiver, at der stadig skal (fin)pudses på hele undervisningsformen. Friheden skal stadig følges af konkrete krav og årsprøveprojektets skriftlige rapport-del indeholde mere faglighed og refleksion.
For eleverne kan den anderledes undervisningsform til tider godt være lidt forvirrende. Og selvstændighed kan da også være forvirrende.
Men i en situation af forvirring evner man måske netop at udvikle en højere grad af selvstændighed. Tage en beslutning, vikle de til tider sammenvinklede tråde ud og komme videre.
At Viby 10F kun har to år på bagen har naturligvis også noget at sige. Forvirringen bliver altid mindre, når erfaringen bliver større – og allerede i år mærker lærerne, at de har rykket sig.
Forhåbentlig kan Viby F og den anderledes undervisningsform være med til at styrke selvstændigheden, hvis – eller når – den rammer midt i al larmen. Og i sidste ende skabe hele mennesker og studerende.
Fotos: Mads Molina