VIBYS ANSIGTER – ANNA-BJØRK, MARIA, IBEN OG NIVÍKA

i Vibys ansigter af René Holm HansenLæg en kommentar

I sidste uge bagte junisolen ned over Viby Efterskole, badebassinet var fyldt, og en guitar klimprede i det fjerne. En helt almindelig sommerdag på Viby. Men de mange mindebøger mindede en om, at et skoleår snart var slut. Stemningen var ikke tung, men den var anderledes. Næsten som da efterskoleåret lige var startet. Men meget er sket siden, at værelse 1 blev interviewet, lige da de havde mødt hinanden.

Af Emma Rudbeck

På en eller anden måde er alting forandret, siden Vibys værelse 1 blev interviewet i september. Og så alligevel slet ikke. Det er de samme fire forskellige dialekter, som fylder værelset op. Mariboske Anna-Bjørk Prescher, odenseanske Maria Frieling, koldingensiske Iben Konradsen og horsensianske Nivíka Hjortshøj. Men sengene på værelset er blevet rykket tættere, og båndene mellem værelsets beboere ligeså. Forskellen er, at pigerne har boet sammen i et helt efterskoleår.

”Det har været megahyggeligt at bo sammen!” får pigerne nærmest råbt i kor.

Iben tager over: ”Det har virkelig været rart og nemt at bo sammen. Men det har selvfølgelig også været udfordrende, fordi det jo er mange mennesker at bo sammen på ikke så meget plads. Men det har været småting.

På værelse 1 har de skabt deres egen lille familie.

Hvad har det bedste været ved at gå efterskole?
Maria: ”Det har været menneskerne,  man har mødt.”

Anna-Bjørk: ”Og alle vores fælles oplevelser.”

Efter lidt stilhed taler Nivíka videre: ”Jeg tror, at det kunne have været en hvilken som helst efterskole med et hvilket som helst linjefag, men at det er elevholdet, som gør efterskoleåret helt specielt.”

Hvad er I blevet mest overraskede over ved at bo sammen?
Iben: ”Hvor tætte man bliver. Vi er en lille familie på en eller anden måde. De andre piger har en søsterrolle for mig. Vi kan fortælle hinanden alt, men vi kan samtidig også være stille. Jeg er blevet overrasket over, hvor hurtigt det er sket, og hvor tilpas jeg har været i det.”

Hvordan efterskoleåret ændret dig?
Nivíka: ”Jeg hviler meget mere i mig selv. Det der med at vide, at man har 100 mennesker bag sig, giver en hel masse selvtillid. Måske har jeg på en eller anden måde fundet mig selv. Jeg har det hvert fald bedre med mig selv.”

Anna-Bjørk: ”Jeg har rykket mig meget personlighedsmæssigt. Virkelig meget. Mine sociale kompetencer er blevet meget bedre efter det her år.”

Hvordan bliver det at stoppe på efterskolen?

Nivíka: ”Det bliver slemt. Jeg er slet ikke klar til at give slip. Det er det der med, at man skal acceptere, at nu er året oprigtig slut.”

Maria: ”Jeg synes virkelig også, at det er svært at acceptere, at det er slut. At nu skal vi bare hjem til vores ’gamle’ liv igen. Vi skal videre i livet”

Anna-Bjørk: ”Man har oplevet så meget, så det bliver mærkeligt at komme tilbage til de gamle rammer. Mange af dem, som jeg gik i folkeskole med, skal jeg gå i skole med igen. Og jeg har jo ændret mig en hel masse på det her år, så jeg håber ikke, at jeg bliver holdt fast i en gammel rolle. Jeg er jo stadig Anna-Bjørk, men bare en anderledes udgave.”

Iben: ”Jeg synes, at det er svært, at vi alle sammen bor så langt fra hinanden. Man bliver lige trukket op med rødderne en gang til. Det er svært at forestille sig en hverdag uden hinanden.”

Lige om lidt er værelses 1’s efterskoleår slut, som betyder, at de skal sige farvel til det værelse og dets beboere, som har ageret hjem og familie for dem det seneste år.

”Vi holder kontakten,” bryder piger ud.

Maria fortsætter: ”Vi har nærmest allerede planlagt det. Heldigvis”

Nu er der helt stille på efterskolen igen. Efter sommerferien skal Nivíka på gymnasium i Horsens, Iben i Kolding, Maria i Odense og Anna-Bjørk skal på HF i Maribo.

Læg en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.