Næsten ni år efter, at Anna Koch stoppede på Viby Efterskole, blev hun ringet op. Pludselig skulle hun tilbage og bruge al det, hun havde lært i årene efter Viby.
Det er en helt absurd situation, husker hun. Anna skulle til eksamen på sit psykologistudie om fredagen, flytte ind i en ny lejlighed om lørdagen og nu pludselig koreografere og instruere seks dansenumre til en musical på sin gamle efterskole, Viby Efterskole.
”Jeg begyndte næsten bare at grine. Det var lidt surrealistisk,” siger hun.
Anna Koch er i dag 26 år gammel og gik på Viby Efterskole i 2013/14. Da den nuværende Viby-årgang skulle opsætte musicalen The Wiz i januar i år, blev hun kaldt ind som barselsvikar for en af de andre danseundervisere.
Først skulle hun ’bare’ tager over de sidste to uger op til premieren, men grundet uforudsete ting, måtte danseunderviserens barsel starte tidligere – og Anna smide alt, hvad hun havde i hænderne.
Det var mandag på vej hjem fra den første eksamen, at hun fik opkaldet.
”Jeg havde regnet med, at jeg ville have en uges fri til at flytte, begynde at forberede mig og så overtage den tidligere undervisers koreografier. Pludselig havde jeg ikke fri, skule starte om en uge, samtidig med jeg skulle forberede seks koreografier. Det var så vildt og lidt ekstremt,” siger Anna.
Den mandag droppede hun at læse op til sin anden eksamen. I stedet begyndte hun bare at koreografere.
Stadig den dag i dag, lidt over en måned siden hendes barselsvikariat stoppede, har hun nogle visne blomster stående i vindueskarmen. Blomster, hun fik af de cirka tyve dansere, hun underviste på Viby – dansere, hun stadig tænker på, hver gang hun kigger på de visne, nedadhængende blomster.
Viby for ni år siden
Anna Koch har selv siden hun var helt lille både danset og spillet teater. Hun har altid vidst, at hun gerne ville på efterskole, og da to drenge, hun spillede forestilling med i fjerde klasse, én efter én valgte Viby, var nysgerrigheden vakt.
”Det var gennem dem, jeg hørte om efterskolen. Da jeg så undersøgte lidt selv, kunne jeg se, at man havde mulighed for at vælge både dans, teater og musik, hvilket for mig var totalt ideelt. For hele min barndom var jeg i et kæmpe dilemma: Skal jeg danse eller spille teater? På Viby kunne jeg det hele,” siger Anna.
Dans og teater på højeste niveau fik følge af musik på laveste – musik lød nyt og spændende, og ville måske give hende en bedre musikalsk forståelse, som hun også kunne bruge i dansen, forklarer Anna.
At den kreative undervisning var niveauopdelt, mener Anna er en god ting. Uanset niveau sikrer en opdeling, at alle får den passende udfordring, forklarer hun:
”Nu var jeg jo f.eks. på begynder i musik, og var derfor ikke sammen med en masse megadygtige. Havde jeg været det, kunne det være, at jeg havde trukket mig mere tilbage. Men fordi vi alle sammen var begyndere, så var jeg mere sådan: I dag vil jeg gerne spille trommer! Det fungerede virkelig godt,” fortæller Anna.
Danserne i dette års The Wiz symboliserede alt fra en tornado og en gul vej til krager og blomster. Foto: Viby Efterskole
På Annas efterskoleårgang spillede de også musicalen The Wiz. Her valgte Anna at danse fuldtid. Noget, der var hardcore, men også fedt:
”Jeg kan huske, at vi i juleferien havde et træningsprogram, vi skulle udføre hver dag – også juleaften og nytårsaften. Det var meget hardcore, men også fedt at få et indblik i, hvordan det er at være professionel danser. Det er bare sådan, det er,” siger Anna, og forsætter:
”Og jeg kan også mærke nu, at da jeg var nede på Viby til en ny omgang The Wiz, var eleverne mega dedikerede. De stod bare op hver morgen og lavede det træningsprogram,” siger Anna.
At hun i sin egen efterskoletid valgte dansen over skuespillet, blev et nærmest usynligt vendepunkt for hende. Siden da har dansen nemlig fyldt alt.
Dans, dans og atter dans
Efter Viby havde hun dog fået mod på at turde drømme. Hun havde lært, at det var okay at fejle og prøve noget, man måske ikke har de bedste forudsætninger for – så Anna startede i musikklassen på Århus Statsgymnasium.
Ved siden af gymnasiet dansede hun først på et konkurrencehold, men skiftede hurtigt over til aftentimer.
”På konkurrenceholdet skulle vi alle ligne hinanden. Der bruger man et helt år på den samme koreografi, og selvom det også er fedt at kunne danse det fuldstændig samme, bliver du bare sådan en robot. Og for mig gik noget af lysten, følelsen og det personlige væk,” siger Anna.
Jagten på og lysten til mere dans bragte hende efter gymnasiet først et år til Paris og senere kort til et lidt corona-nedlukket København. I alt endte Anna med at have fem sabbatår – sabbatår, der virkelig for alvor åbnede op for hendes lyst til at undervise.
”Jeg kunne mærke, at jeg virkelig havde brug for at bruge al det, jeg havde lært i praksis, for også selv at forstå det bedre. Som underviser får du lov til at dykke meget mere ned i koreografierne, og du er tvunget til at forstå hver en del af en bevægelse, samt konceptet og historien bag det hele. For at kunne formidle og forklare det til andre, skal du bare forstå alt på et dybere plan,” fortæller Anna.
Tilbage på Viby
I dag oplever Anna stadig noget nyt hver gang hun underviser. Da telefonopkaldet fra Viby kom den dag på vej hjem fra eksamen i januar, var hun tryg i at koreografere og lære fra sig – det havde hun som sagt gjort siden gymnasiet. Det nye var musicalgenren:
”Musicalmusik er noget andet, end hvad jeg er vant til, og det bliver hurtigt mere teatralsk. Der var jeg lidt på udebane, men det var sindssygt fedt. I virkeligheden er det noget af det, jeg godt kan lide, for så kan jeg bruge endnu mere af al det, jeg elsker ved teater,” siger Anna.
To koreografier var klar, da Anna mødte op på Viby tirsdag d. 10. januar – resten skulle laves løbende gennem de tre uger. Tre uger, hvor også relationer fik lov at vokse.
”Eleverne var så åbne, søde og tog megagodt imod mig. Jeg nåede desværre ikke at få en relation til alle eleverne, men mine dansepiger fik jeg på den korte tid en rigtig tæt relation til,” siger Anna storsmilende.
De tre uger fløj afsted. Pludselig skulle Anna tilbage på psykologistudiet, og væk fra alt det, hun havde brugt så meget tid på i sin ’ferie’ – det skulle hun lige vænne sig til:
I Annas lejlighed i Århus minder de visne blomster om de piger, hun underviste på Viby. Foto: Mads Molina
”Den første uge kunne jeg ikke koncentrere mig på studiet, fordi jeg ikke havde set det færdige produkt endnu. Jeg så først musicalen ugen efter. I den uge var mit hoved stadig meget på Viby. Og jeg tror først det er nu her, at jeg er kommet rigtig over det. De første måneder af studiet var i hvert fald hårde.”
Efterskole, højskole, undervisning og psykologi. Alt sammen udspringer af, at Anna har det bedst med mennesker omkring sig og generelt fascineres af mennesket.
”Jeg tror bare, at jeg trives virkelig godt med at være sammen med mennesker. Jeg får virkelig energi af at være sammen med mennesker, og jeg synes, mennesker er fascinerende og spændende at prøve at forstå,” siger Anna, mens sollyset falder på de visne blomster i hendes vindueskarm.