Vibys ansigter – Anne Møberg Eriksen

i Vibys ansigter af René Holm HansenLæg en kommentar

En rød telefon lyser på computerskærmen akkompagneret af en dyb elektronisk ringetone. I andet forsøg dukker 22-årige Anne Møberg Eriksen op i mange tusinde pixels. Lyd og billede, der en anelse ude af takt, vidner om, hvor langt signalet bliver transporteret. Hun befinder sig på sit kollegieværelse på Ryerson University i Toronto, hvor hun er på udveksling. Det ville Anne aldrig have turdet, hvis hun ikke havde gået på Viby Efterskole.

Af Emma Rudbeck

Den første uge for elevholdet 2010/2011 er gået. Mange bliver på skolen i weekenden, men ikke den dengang 14-årige Anne Møberg Eriksen. Starten har været fin, men også hård på grund af galoperende hjemve. Det er den slags hjemve, som har gjort, at Anne aldrig har turdet sove hos sine veninder. Og det var den følelse, som hun udfordrede ved at tage på efterskole.

”Efter den første uge spurgte min far, hvordan den havde været. Der brød jeg sammen og sagde, at det var så hårdt. Han spurgte igen, om der har været noget godt, og mit svar var, at han slet ikke vidste, hvor hårdt det var at gå på efterskole. Men i sidste ende har det gjort så meget godt for mig og mit liv senere hen,” fortæller Anne.

Ved at udfordre hjemveen har Anne fået mange oplevelse for livet.

Hvorfor ville du på Viby Efterskole?
”Det var ret tilfældigt, at jeg blev skrevet op til 9.klasse til Viby på Efterskolernes Dag i syvende klasse. Jeg havde slet ikke lyst til at komme hjemmefra, men Viby Efterskole var bare spot-on. Jeg kommer fra Ikast, som er en rigtig håndboldby. Det har aldrig interesseret mig. Jeg har altid danset, så her kunne jeg møde ligesindede. Da efterskolestarten nærmede sig, ville jeg ikke afsted. Mine forældre slog hånden i bordet, fordi når man melder sig til noget, gør man det også. Den beslutning er jeg meget taknemmelig for i dag.”


Hvad var det bedste ved at være på efterskole?
”Det er helt sikkert, at jeg lærte at være væk hjemmefra. Jeg brugte den erfaring, da jeg som 19-årig tog alene til New York og senere på højskole. Det var en stor mundfuld, men jeg mindede mig selv om, hvis jeg som 14-årig kunne tage af sted på efterskole, så kunne jeg altså også godt klare det her. Nu sidder jeg alene i Canada de næste 5 måneder. At jeg har turde alt det, kan jeg takke Viby Efterskole for.”

Hvad har efterskoleåret lært dig?
”At man skal prøve nye ting af. Det lyder så kliché, men det har lært mig, at man skal komme ud af sin komfortzone. Hvis jeg ikke havde haft et godt år på Viby Efterskole, så tør jeg slet ikke tænke på alle de ting, som jeg var gået glip af. Det, at mit efterskoleår lykkedes, har gjort, at jeg har fået så mange oplevelser med i rygsækken. Det beviser, at det kan betale sig at smide sig ud i ukomfortable situationer, fordi man kan vinde så meget på det.”

I mange år var hjemveen Annes faste rejsekammerat, men denne gang er hun rejst alene til Canada.

”Hjemveen er her overhovedet ikke. Jeg havde frygtet, at den ville komme i lufthaven, men det gjorde den ikke. Det er første gang, hvor jeg ikke har grædt, da jeg skulle af sted. Nu er der gået fjorten dage uden hjemve, så jeg tænker ikke, at den kommer. Jeg har kun snakket med min familie to gange, siden jeg landede. Det er kun fordi, jeg ved, at de gerne vil høre, at jeg har det godt. Det er ret langt fra ’lille’ Anne, der startede på efterskole og knap nok kunne være væk fra sin mor i to timer,” griner Anne.

Til daglig læser Anne en bachelor i Interkulturel Markedskommunikation på Copenhagen Business School, danser og bor i København, hvor hun ofte ses med veninder fra efterskolen. 

Læg en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.