Han var lige fyldt 11 år, havde aldrig haft interesse for teater og anede ikke, hvad han kastede sig ud i. Men en musical-casting skulle vise sig at starte en kæmpeinteresse, der i dag har bragt 16-årige Arthur Ditlev Wadstrøm til Viby Efterskole.
Det var springgymnastikken og hans træner, der satte ham i forbindelse med castingen på musicalen Tarzan på Fredericia Teater. Det skete pludseligt og impulsivt – og selvom den unge springgymnast da syntes, at en musical-casting lød spændende, sprang han ud i noget enormt uvist:
”Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg havde kastet mig ud i. Min familie og jeg havde ikke lige regnet med, at det var et toårs forløb med prøver og cirka 100 forestillinger, der ventede,” siger Arthur.
Pludselig skulle Arthur spille en ung Tarzan på en af Danmarks største musicalscener – og det, selvom interessen egentlig ikke var så stor. Det skulle dog vise at ændre sig.
I alt spillede forestillingen 200 gange, mens Arthur som børne-skuespiller delte rollen med en anden dreng og derfor kun spillede hver anden forestilling. I perioden gik Arthur i skole i Odense fra klokken otte om morgenen og spillede forestilling i Fredericia til sent ud på aftenen.
”Jeg klarede egentlig min skole fint nok. Det var i femte klasse, og både min skole og mine kammerater var meget forstående omkring det hele, så det var fedt,” siger Arthur.
Blev ved og ved og ved
Forestillingen turnerede både i København og Aarhus. Arthur, der er opvokset i Skibhuskvarteret i Odense, var med alle stederne. Boede i lejlighed i København og på hotel i Aarhus, mens DSB og hans far fragtede ham rundt.
”Min far sælger sko og kører i forvejen meget rundt i Danmark. Det var enormt støttende, at han hele tiden kunne være tæt på,” siger Arthur.
Arthur blev bidt af musical, og en kæmpe interesse for både sang, teater og dans opstod. Efter Tarzan blev castings en fast del af Arthurs liv.
”Jeg blev bare ved og ved og ved. Jeg gad ikke stoppe. Jeg syntes, det var superfedt,” siger Arthur.
Castinginstruktør Jette Termann satte for alvor skub i Arthurs oplevelser.
”Jette er vildt god til sit job, og hun har en hjerne, der husker alt og alle. Så jeg blev kaldt til alle mulige castings – også på film og tv-serier. Fra jeg startede med Tarzan i 2018 og cirka to år frem, gik det rigtig godt,” siger Arthur.
Ydmyghed
Julefilmen Familien Jul og Nissehotellet, der blev sendt i julen 2021, og DR Ultra-serien Pranksters Elite Klub!, er eksempler på ting, Arthur fik lov til at spille med i.
”Jeg huskede hele tiden – og husker stadig – at være ydmyg, stille og høflig. Andre, jeg gik til castings med, kunne måske godt være lidt fremme i skoene og blære sig lidt med alt det, de havde lavet. Det prøvede jeg virkelig at lade vær med – lade vær med at få for mange stjernenøkker,” siger Arthur.
Og så huskede den kun 11-13-årige Arthur også, at han aldrig måtte tage det personligt, når han ikke fik en rolle:
”Det var noget af det, man virkelig skulle huske på. Mine forældre kunne godt være bange for, jeg tog det personligt, men det handlede ofte bare om, at man så ikke lige passede ind i rollen på grund af udseende eller andet,” siger Arthur.
Efterskoletankerne
Teenage-alderens højdepunkt er dog ofte en brydningstid, og ligesom hos så mange andre, begyndte andre ting at fylde for Arthur i 8. og 9. klasse. De lange køreture til castings på primært Sjælland blev langsomt færre.
”Skolen blev lidt sværere, lektierne flere, og jeg ville gerne prioritere tid med mine venner endnu højere – derfor mistede jeg både tid og overskud i hverdagen til også at gå til castings,” siger Arthur.
Det havde hele tiden været planen, at Arthur skulle på efterskole. Først var det springgymnastik, der skulle fylde i efterskoleåret, men i takt med, at Arthur så en mulighed for kombinere dansen – der også havde fyldt lidt i gymnastikken – med sin nyopståede interesse for sang og skuespil, kom Viby ind i billedet.
”Der er jo mange efterskoler, der fokuserer på musik og teater, men at jeg kunne kombinere både musik, teater OG dans i en musical-retning, var perfekt. Jeg husker, at jeg allerede skrev mig op til Viby i bilen på vej hjem fra min første rundvisning på skolen,” siger Arthur.
I starten virkede det skræmmende at skulle forlade alle de gode venner i folkeskolen. At miste alt det, man lige var blevet så tryg i. Men langsomt begyndte Arthur at komme ind i en ny Viby-rutine.
Kreativiteten blomstrer
Og selvom tankerne i den første efterskole-uge kredsede om, at ’han bare burde droppe ud og starte i en normal 10. klasse tættere på alle hans venner,’ blev det hurtigt bedre:
”Jeg vænnede mig til det, og det hjalp, at hele glæden ved og interessen for de kreative fag – der måske havde været lidt på pause i 8. og 9. klasse – begyndte at blomstre igen,” siger Arthur.
På Viby har Arthur i dag letøvet dans, øvet musik og øvet teater, samt soloundervisning i sang – og så øver han lidt klaver, når tid er. Hurtigt er han blevet voldsomt udfordret i alle grene af det kreative træ:
”Jeg troede egentlig, at med de ting, jeg tidligere havde lavet – jeg havde for eksempel gået til solosang før – så kunne jeg ikke blive mega-udfordret på Viby, men den tanke smed jeg hurtigt væk. For jeg blev hurtigt meget udfordret. Kun på den gode måde, for det er sådan jeg lærer mest,” siger Arthur.
Han peger for eksempel på, at hans stemme nu er gået i overgang, og at det er noget, der virkelig udfordrer ham. Og så er hele hans forestilling om sig selv i de kreative fag også blevet udfordret:
”Da jeg startede på Viby, var jeg mest en teater-dreng, men nu har jeg fundet ud af, at jeg måske brænder mere for musikken. Jeg vil vildt gerne blive bedre til at spille klaver – og allerede på ti minutter havde Ole, der er musiklærer på Viby, lært mig, hvordan akkorder er bygget op, så det er da en start,” siger Arthur.
Rummelighed
Personligt glæder Arthur sig også bare til at have et godt efterskoleår. At udvide sin horisont og blive mere forstående.
”Allerede nu kan jeg mærke, at vi er mange forskellige mennesker fra mange forskellige steder og med mange forskellige interesser. Og jeg vil egentlig bare gerne øve mig på at blive endnu mere rummelig. At snakke med mennesker, der måske udadtil ikke ligner mig selv,” siger Arthur.
Skal Arthur drømme helt stort, håber han på, at efterskolen kan blive første trædesten til et liv på Broadway eller i Hollywood. Han ved dog også, at man i den kreative branche virkelig skal ramme plet.
”Det er så den lidt trælse side ved at have de interesser, jeg har,” siger Arthur grinende.