32-årige Camilla Behr Carlsen har vundet tre danmarksmesterskaber og et verdensmesterskab i poledance. I 2005/06 gik hun på Viby Efterskole, og i dag mindes hun stadig sit år som både selvtillidsskabende og afgørende for hendes kreative karriere.
Det skulle bare være sjovt. Hun var underdog. 100 procent underdog. Forventningerne var lave, og årene forinden havde været hektiske – så det skulle bare være sjovt.
Alligevel lavede den i dag 32-årige Camilla Behr Carlsen – og dengang i 2019 deltager i verdens største poledancekonkurrence, Pole Theatre World – et brag af en koreografi.
”Jeg kommer aldrig til at lave så god en koreografi igen,” siger hun.
Alt var perfekt.
Musikken og lydene var fede at danse på, og Camilla oversatte dem perfekt til både dommerne og publikummerne.
Hendes performance-karakter var gennemtænkt – en shaman, der blev besat af en manisk dæmon, som i en sort røgsky til sidst forlader shamanen ud ad munden.
Det varede cirka fire minutter, og hendes styrke, smidighed, flow og teknik, som hun viste mellem de to poles, var et verdensmesterskab værdigt.
Søsterjalousi
Lige siden Camilla var helt lille har det kreative fyldt. Hun er vokset op i Faaborg på Sydfyn, hvor Faaborg Sommerspils musicalopsætninger hurtigt fangede hendes interesse.
”For min far har det altid været vigtigt, at vi børn gjorde, hvad vi havde lyst til – så da jeg ville være med i Faaborg Sommerspil, fik jeg lov til det,” fortæller Camilla og fortsætter: ”Ligesom jeg også fik lov til at tage bussen alene ind til Odense for at se teater. Jeg var vist ikke mere end otte år, men det betød ikke noget.”
Da Camillas søster som tiårig begyndte til dans, blev Camilla jaloux.
”Jeg stod udenfor og kiggede, og syntes, det så sejt ud,” siger Camilla.
Som 12-årig startede hun derfor til dans, og da hun i ottende klasse var i praktik ved et eventbureau, der også beskæftigede sig med dans, blev det langsomt hendes store interesse.
Efterskoletanker
I folkeskolen var Camilla rigtig gode venner med årgangen over hende selv. Og da det i løbet af ottende klasse gik op for hende, at mange af dem forsvandt på efterskole, var interessen vakt.
”Jeg havde før ikke kendt nogen, der tog på efterskole – men pludselig opstod tanken. Jeg ved ikke, om jeg egentlig var klar til det,” siger Camilla.
Alligevel var det for Camilla det helt rigtige, på det helt rigtige tidspunkt.
Camilla er ordblind – noget hun først fandt ud af på Viby Efterskole – og at tage niende klasse et sted, hvor det kreative fyldte, blev vigtigt: ”På den måde lavede jeg noget, som jeg følte mig godt tilpas i. Og så lærte jeg faktisk også at lave lektier uden aktivering fra en voksen, fordi vi havde den såkaldte ’stilletime’ efter aftensmad, hvor alle elever skal være på sit værelse,” siger Camilla.
Også på det personlige plan udviklede Camilla sig.
”Min mor rejste til USA, da jeg var seks år gammel. Min opvækst har derfor altid været præget af, at jeg har følt mig forkert, ikke god nok og at jeg derfor skulle gøre, vise, præstere en masse,” fortæller Camilla, og fortsætter: ”Det har smittet af på mit selvbillede – både i form af en lille spiseforstyrrelse, samt angstanfald.”
Det var ikke noget, man snakkede om med voksne dengang i start 00’erne. Men efterskolen blev der, hvor det hele forsvandt. Der, hvor Camilla voksede og lærte, at hun var god nok.
”Viby giver plads til, at man kan gøre noget nyt og opleve noget nyt. Man kastes ud i nogle usikre rammer og et helt nyt miljø, hvilket ofte vender hele ens liv på hovedet – men det gør det også mere naturligt at prøve noget nyt og være mere risikovillig i sine valg, og i sidste ende vokse af det,” siger Camilla.
’Det skal jeg aldrig igen’
At kunne opbygge en fiktiv karakter, der har en baghistorie og dermed fremstår dybere og mere troværdig, er noget af det Camilla lærte på Viby – og som hun senere har brugt meget i sin poledance-karriere.
Camilla har danset stilarten ’artistic’, hvor man ikke kun får point for sin poleteknik, men også for sine kreative stil og sit arbejde med at skabe en karakter – som en besat shaman.
Noget, mange roser hende for at være exceptionel dygtig til.
Noget, hun har vundet tre danmarksmesterskaber og et verdensmesterskab i.
Det lå dog ikke i kortene, at Camilla skulle være poledancer.
”Jeg var ikke mere end 21 år. Jeg flyttede til Aalborg og ville gerne danse, men havde svært ved at finde et hold. Til en fest møder jeg så en pige, der begynder at snakke om poledance som en mulighed. Jeg havde prøvet det én gang før, hvor jeg tænkte: ’Det skal jeg aldrig igen,’ men hun får mig i min brandert overbevist om at melde mig til,” siger Camilla.
Hun kom afsted, og selvom hun havde en virkelig god instruktør, der fastholdt hende de første par uger, var Camilla ikke overbevist.
”Jeg tænkte: ’Fuck mit liv, det her er alt for hårdt. Jeg hader det.’ Men der havde jeg betalt for seks måneder, og langsomt fandt jeg min måde at være poledancer på,” siger Camilla.
Hun fandt ud af, at hun ikke bare skulle gå tre skridt rundt om polen og være ’gymnastikagtigt’. At hun godt måtte danse, være sexet og performe.
Det skal være sjovt
Camilla blev ved og blev bedre.
”Og når man bliver god, bliver man pludselig sådan: ’Uhhh okay, det er spændende,’ og så vil man gerne lægge den ekstra indsats,” siger Camilla.
Det første Danmarksmesterskab i 2016 havde Camilla ingen forventninger til, men da hun vandt, blev jagten på yderligere sejre intensiveret.
”Jeg begyndte at konkurrere internationalt samtidig, og det blev bare enormt stressende. Jeg havde svært ved, at få det hele til at hænge sammen. Og jeg skulle samtidig passe på min krop – jeg kunne ikke dyrke for eksempel parkour i frygt for, at jeg ville gå i stykker. Så det var en enorm hektisk periode,” siger Camilla.
Så hektisk, at hun fik en depression. Perfektionismen og præstationspresset kulminerede.
Selvom hun i perioden vandt Danmarksmesterskabet i både 2017 og 2018, var det derfor vigtigt for hende, at Verdensmesterskabet i 2019 skulle være sjovt – ikke stressende og hektisk.
Hun vandt.
Men efter den ultimative sejr er tomrummet og identitetskrisen ofte tæt på.
”Jeg skulle virkelig finde mig selv igen,” siger Camilla, og forsætter: ”Men det gjorde jeg heldigvis – dog i en lidt ny rolle.”
Hele succeser, hele mennesker
For i dag Camilla har lagt poledancen mere på hylden. Hun arbejder i sin egen virksomhed som livscoach, hvor hun primært hjælper klienter med deres mental trivsel og sundhed.
Her er det afgørende for hende at skabe hele succeser og sørge for, at andre ikke mærker tomrummet der kan opstå, hvis man opnår sin ultimative målsætning.
I den proces fylder dans og bevægelse også.
”Jeg laver en sammenkobling mellem, hvordan vores hjerne fungerer, hvordan vi kan forstå andre mennesker og os selv, samt hvordan dansen kan bruges til at forstå begge ting,” siger Camilla.
Hun bruger også skuespillet i sit arbejde.
”Det kan give enormt meget selvtillid, hvis man bruger skuespil og drama, når man skal overbevise sig selv om, at man er god nok. At man godt kan – så er det måske skuespil indtil det er ægte, men med tiden bliver det ægte. Fake it, till you make it,” siger Camilla.
Ved siden af arbejdet med sin coach-virksomhed underviser hun stadig i dans.
”Det giver mig utrolig meget at undervise. At hjælpe andre med at lykkes, give noget til et andet menneske. Det ene hold jeg underviser i, hedder Sexy Pole Flow, og der arbejder vi meget med at være sexede. Det er for fedt at se, hvordan både kvinder og mænd vokser i selvtillid og selvsikkerhed gennem dansen på bare fire uger,” siger Camilla.
I fremtiden har Camilla ikke sat sig store kreative mål. For hende er det bare vigtigt, at sport og bevægelse får lov at fylde, og at hun kan blive ved med at hjælpe andre – og måske præge dem til at gå på efterskole.
”Alle burde tage på efterskole. Det skaber et fundament, man – uanset hvor man ender i livet – altid kan stå på og bygge videre ud fra,” siger Camilla.
Følg og se mere til Camilla Behr Carlsen her: www.minlivscoach.dk