Klædt i en hvid håndboldtrøje med nummer 10 på ryggen scorer Carla Ludvigsen endnu et mål for den odenseanske klub Næsby IF. Hun er 15 år, går i niende klasse og spiller i 1. division. Hun er god, men hun er ikke glad. Derfor endte hun på Viby Efterskole.
Af Emma Rudbeck
På Viby Efterskole handler meget om musik, dans og teater. For nogen er drømmen om en professionel karriere drivkraften, for andre er året blot et spændende afbræk. 16-årige Carla Ludvigsen passer ind i sidstnævnte kategori.
”Jeg har altid kunne lide teater, musik og dans. Men det har ikke været noget, som jeg havde tænkt mig, at jeg skulle lave på efterskolen. Jeg har spillet håndbold, siden at jeg gik i 2. klasse. I 9. klasse blev jeg rykket op på førsteholdet, så skulle man komme til tre træninger om ugen og en kamp, som kunne være alle steder i Danmark. Det er hårdt, når man arbejder, går i skole og skal lave lektier. Jeg endte med at være ked af det, irriteret og udmattet. Efter en snak med lægen valgte jeg håndbold fra for en stund,” fortæller Carla.
I samme ombæring fik tankerne om et år på en håndboldefterskole også det røde kort.
Hvorfor ville du gerne på Viby Efterskole?
”Efter at have taget beslutning om at give håndbolden en pause, blev jeg lidt presset, så jeg gik ind på nettet og søgte på efterskoler på Fyn. Der kom Viby frem, og den så mega fed ud. Den blev jeg skrevet ind på og var efterfølgende til kommende elevdag. Der følte jeg mig så tilpas, så her skulle jeg gå, og det kom jeg til.”
Hvad er det mest unikke ved efterskolen?
”Det må være sammenholdet. Jeg er rigtig glad for, at jeg ikke tog på en meget stor efterskole, hvor der er rigtig mange elever. Her kan jeg gå ind på ethvert værelse, og så kende alle 110 elever. En anden ting er musicalen, hvor jeg virkelig lærte noget om, hvor meget jeg kan presse mig selv. Det er hårdt, men en meget lærerig periode. Jeg lærte ligesom Pippi Langstrømpe siger, at ’det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg nok’. Det er en rigtig god tiltro at have til sig selv.”
Hvad har et år på efterskole lært dig?
”Siden august sidste år hviler jeg meget mere i mig selv. Det er ikke så vigtigt længere, hvordan mit hår sidder eller om jeg er stylet op. Nu går jeg rundt i joggingtøj, hvis jeg har lyst, fordi folk ikke dømmer mig. Før i tiden kunne jeg ikke finde på at gå i Netto derhjemme i nattøj, men det gør jeg nu. Jeg tænker nu, at sådan her ser jeg ud, og det er jeg glad for. Jeg behøver ikke at sammenligne mig med andre mere.”
Med valget om at sætte håndbolden på pause og give mere spilletid til kreativ udfoldelse er Carla igen blevet glad.
”Altså jeg har fået min egen guitar, så jeg er blevet glad for musik. Men jeg vil stadig hellere være professionel håndboldspiller end musiker, hvis det skulle være. Men på Viby har jeg kunnet bryde grænser, uden at nogen dømmer mig. Det var mit mål med det her år,” fortæller Carla.
Når Carla kommer hjem til Odense igen, er håndboldpausen slut. Men denne gang vil hun spille for sjov på andenholdet og har ønsket musik som valgfag på Odense Katedralskole.