Producerassistent, manager, booker, producer, bassist og bartender. Titlerne er mange, selvom det ikke er mere end knap fem år siden, Elwira stoppede på Viby Efterskole. At sige: ”Okay, nu prøver vi bare,” er kernen bag de mange titler.
Hun gik i musikklassen på Svendborg Gymnasium, da drømmen for alvor tog fat i hende.
”Jeg sagde til folk, at jeg ville til København, og at jeg ville være manager,” siger 21-årige Elwira Marie Hamilton-Wittendorff.
Og selvom Elwira aldrig havde arbejdet i musikbranchen før, tøvede hun ikke med at sige ja, da managerjobbet blev en mulighed.
”Jeg sad med min ven Sebastian fra gymnasiet. Han spillede i et indie rock band, Sons Of The Dragon, og deres tidligere manager var lige stoppet. Og da jeg jo havde sagt, at jeg gerne ville være manager, spurgte han mig, om vi ikke skulle prøve det af,” siger Elwira.
Hun skrev under og fik dem med det samme på tour rundt i Danmark.
Det første spillested var på Fyn. Da bandet og Elwira mødte op, var der ikke noget trommesæt, selvom de havde aftalt, at alt skulle være der.
”Jeg mærkede hurtigt, hvornår det brænder på. Vi måtte ringe rundt til en masse i mit netværk. ’Hej, kan du skaffe et trommesæt?’ Jeg blev ligesom bindeleddet mellem bandet og omverdenen. Hjalp med sociale medier, pressebilleder og pressetekster – og meget, meget mere, som man måske ikke lige tænker på ligger bag en god artist,” siger Elwira.
Elwira fandt hurtigt ud af, at hun var god til det. God til at holde det store overblik, have mange bolde i luften og kommunikere med mange forskellige mennesker.
Baslinjen
Interessen for musik, film og kultur har altid været der. Lige siden 0-årige Elwira lå i barnevogn, har hendes forældre taget hende med til kulturelle arrangementer.
Som så mange andre teenagepiger, brugte Elwira mange timer på at være fan-girl af en populær popkunstner. I Elwiras tilfælde var det et – på det tidspunkt – upcoming band ved navn Scarlet Pleasure, der tog al hendes tid.
”Vi var kun sådan ti fans, og blev ret hurtigt taget med ind i deres verden. Vi fik lov til at snakke med deres management, og fulgte dem rundt til alle deres koncerter i Danmark. Jeg var 13 år, og begyndte langsomt at få lyst til at spille et instrument, samt få interesse for, hvad der sker bag musikken,” siger Elwira.
Uden rigtig at have spillet et instrument, startede Elwira et band med fire andre veninder fra Svendborg – Drengerøv, kaldte de sig. Hun gik i niende klasse og ville bare gerne have et band. Og da Elwira skulle vælge instrument, faldt hun over bassen.
Den bastunge funk havde fyldt meget i Elwiras musikalske opdragelse, og hun følte en naturlighed i at spille bas.
”Jeg har mange eksempler på sange, hvor jeg aldrig har tænkt over teksten, men hvor jeg kan baslinjen fuldstændig. Jeg kan ikke forklare det, men bassen har bare altid draget mig, uden jeg har tænkt over det,” siger Elwira.
Finde sit musikalske jeg
Udover at spille bas, brugte Elwira også tid på at danse hiphop, samt spille teater. Og da Elwira lige siden syvende klasse havde vidst, at hun ville bruge et år på at dyrke sine kreative interesser på en efterskole, var opdagelse af Viby perfekt.
”Jeg kunne ikke vælge mellem mine tre kreative interesser, og ville gerne være et sted, der havde et forholdsvis højt ambitionsniveau, så jeg også kunne udfordre mig selv. Og da jeg så var inde at se Viby-musicalen Legally Blond i 2016, synes jeg, det hele så virkelig fedt ud, og virkede som det rette sted,” siger Elwira.
Hun var efter ni år på den samme lille folkeskole, med kun én klasse pr. årgang, klar på at møde en masse forskellige mennesker fra hele Danmark.
Selvom Elwira dyrkede både teater, musik og dans på sit efterskoleår, var det bassen, der endte med at stjæle al opmærksomheden. For udover at spille på letøvet musik, var også Elwiras fritid fyldt til randen med bands.
”Det var bare så fedt at være omgivet af kreative mennesker, der interesserer sig for det samme som dig. Og så var det så fedt at få lov til at skabe noget selv, og finde ud af, hvor glad jeg egentlig var for musikken. Jeg tænker stadig tilbage på, hvor fedt det for eksempel var at spille bas for Steffen Brandt,” siger Elwira.
Det var her, hun første gang for alvor begyndte at drømme om en ’alternativ’ vej gennem livet. Om en vej, der var båret af musikken og kulturen og ikke nødvendigvis af den mere ’normale’ universitetsvej.
Ansvaret er fedt
Efter Viby var Elwira sikker på, at hun skulle i musikklassen på Svendborg Gymnasium. På gymnasiet fandt hun ud af, at hun ikke ville leve af at være bassist, men i stedet beskæftige sig med musikken på en anden måde – og efter gymnasiet begyndte det at tage fart.
At skaffe et trommesæt til Sons Of The Dragons første tour-koncert blev starten på et utal af opgaver i musikbranchen. Et par måneder efter gymnasiet flyttede Elwira til København. Sammen med sin gymnasieven Sigfred flyttede hun ind i en lejlighed på Nørrebro.
”Det var megafedt. Det var bedre end noget, jeg kunne have forventet. Og i København er det musikalske vækstlag bare for vildt,” siger Elwira.
Elwira fik hurtigt en ny omgangskreds, da hun blev bartender på natklubben og spillestedet RUST. Og selvom hun elskede at være bartender, blev udskænkning langsomt skiftet ud med at booke koncerter på RUST.
Elwiras nye netværk bød også på nye muligheder. Og da én, hun lavede musikprojekter med prikkede hende på skulderen, og spurgte, om hun kunne tænke sig at være med til at lave film, slog hun til.
”Jeg var sådan: ’Okay, nu prøver vi bare,’ og så blev jeg både producer, co-producer og produktionsleder på fire forskellige kortfilm i foråret – og det var fucking sjovt. Det der med at have så meget ansvar, at hvis det går galt, så går det virkelig galt, og så ligger den på dig, er så fedt,” siger Elwira
Alt gik hurtigt. Elwiras 2022 var for vildt.
Ved siden af det hele gik hun på et talentforløb for unge iværksættere i musikbranchen kaldet Royalties. Med en masse dygtige folk besøgte hun spillesteder i Københavnsområdet, mødte etablerede folk fra musikbranchen, samtidig med de også skulle lave projekter selv.
”Hvis jeg viber med folk, arbejder jeg også rigtig godt sammen med dem – og så har jeg aldrig haft noget imod at tage lederrollen på mig,” siger Elwira.
Kørekortet
Hendes liv peakede i efteråret 2022. Hun havde lige booket en kunstner til en såkaldt headliner-koncert på RUST, startet en managementaftale med rapperen YAKUZA – der spillede på Roskildes Countdown-scene sidste år – og sad på sit eget kontor på Nørrebro.
Hun havde ansvaret for omkring fem artister og overvejede at begynde at læse Music Management på Rytmisk Musikkonservatorie – men pludselig opstod en uforudset mulighed, som Elwiras nysgerrighed ikke kunne klare.
Fordi Elwira tidligere havde været afspærrer på filmproduktioner – altså sikret, at civile mennesker ikke afbryder filmoptagelser i det offentlige rum – var hun medlem af en Facebookgruppe, hvor der pludselig lå et jobopslag, der var som skræddersyet til Elwira.
”Nordisk Film søgte en producerassistent, og selvom det ikke nødvendigvis havde noget med management og booking at gøre, var jeg sådan: ’Okay, det her er mit job,’ da jeg læste opslaget. De søgte én, der kunne holde overblik, have mange bolde i luften, samt samarbejde med en masse forskellige mennesker – det lød herre sjovt,” siger Elwira.
Hun søgte jobbet, og selvom hun var absurd nervøs, gik samtalen godt – men Elwira havde overset noget.
”Til sidst spurgte de mig så, om jeg havde kørekort. Jeg var sådan: ’Øhm nej, skal man have det?’ De siger ja, og at det stod i jobstillingen. Jeg tænkte bare: ’Så røg den chance,’ og gik derfra, sikker på, at jeg ikke ville få jobbet,” siger Elwira.
De ringede en uge efter – hun fik jobbet, hvis hun lovede at tage kørekort.
Selvom Elwira blev nødt til at skære ned på sit arbejde med enkelte artister, sagde hun ja til jobbet.
Den første december startede hun hos Nordisk Film og blev kastet ud i jobbet som producerassistent.
Oftest er dagene fra klokken 9 til 17. Her sidder hun på sin egen kontorplads, og laver alt fra bookning af flybilletter og planlægning af møder til leje af rekvisitter og korrekturlæsning – samler de hundredvis af tråde, der er viklet ind i udviklingen og produktionen af film.
Elwira hader at kede sig og elsker at have mange bolde i luften. Når der for eksempel er stille på Nordisk Film, kaster hun sig over egne film- og musikprojekter.
Ingen lukkede døre
Beder man Elwira om at drømme, vælter det ud af hende. I december 2024 udløber hendes kontrakt med Nordisk Film. Hun er sikker på, at hun vil blive i medie- og kulturbranchen, men ved ikke, om hun vil tage en uddannelse.
”Det kan godt være, jeg får lyst til det om to år – og hvis jeg skulle vælge uddannelse lige nu, tænker jeg producerlinjen på Filmskolen eller Music Management-uddannelsen. Men jeg har også overvejet at søge DR Talentholdet, fordi jeg også er interesseret i medier,” siger Elwira.
At springe ubekymret ud i alt har allerede bragt Elwira langt – og den indstilling vil hun blive ved med at leve efter.
”Jeg vil ikke lukke nogen døre, for hvis jeg havde sagt: ’Nu vil jeg kun lave musik,’ så havde jeg aldrig set det der Facebook-opslag på Nordisk Film. Så lige nu lever jeg bare højt på at lave noget, jeg er god til, og som jeg synes er sjovt – gribe de muligheder, der kommer,” siger hun.
Selvom Elwira er klar på at gribe de muligheder, der kommer, er visionen klar.
”Min drøm er at blive ved med at udvikle mig. Blive ved med at kunne skabe noget. Blive ved med at udvide mit netværk, så der kommer flere, nye muligheder. Jeg har ikke lyst til at sætte mig fast på noget, men jeg ved, at jeg vil leve af at skabe kultur,” siger Elwira.
Selv i dag er det ikke svært for Elwira at svare på, hvad året på Viby gav hende.
”På Viby fik jeg øjnene op for, at man godt kan leve af at lave kultur. At man ikke behøver at gå den akademiske vej og tage de mere ’normale’ veje gennem uddannelsessystemet. Jeg fik plads til at have en lidt mere kreativ vinkel på det hele,” siger Elwira.