Vibys Ansigter – Jeppe Hyldgaard

In Vibys ansigter by Emma RudbeckLeave a Comment

På Viby Efterskole er forberedelserne til årets musical godt i gang. Grundet COVID-19 er musicalen blevet udskudt, men nu er eleverne og musicalstemningen tilbage på skolen. Det er nemlig blevet tid til årets musical – ’Junglebogen- Et Storbyeventyr’.

Af Emma Rudbeck

I tre måneder har COVID-19 gjort gangene på Viby Efterskole stille. Sammen med eleverne er junglerytmerne også rykket ind. I Vibys fortolkning af Disney-klassikeren ’Junglebogen’ skal 17-årig Jeppe Hyldgaard være instruktørens højre hånd, lydleder og så skal han rappe.

”Det er det fedeste i verden at være tilbage, og at vi endelig er i gang musicalen. Det har vi virkelig ventet på. Det er jo et af årets helt store højdepunkter og bare fedt at være en del af det her fællesskab omkring musicalen,” fortæller Jeppe.

Hvad synes du om ’Junglebogen’ som musical?
”I starten havde vi en ret nederen attitude overfor musicalen. Det er jo ikke en af de klassiske musicals, som flere havde håbet, at vi skulle spille. Men jo mere vi arbejder med historien, jo vildere bliver vi med den. Alle er helt oppe at køre over musicalen nu og glæder sig så meget til at vise arbejdet frem.”

Hvordan er det at lave musical?
”Det er virkelig sjovt! Vi er ved at være lidt trætte, fordi vi knokler løs. Men jeg glæder mig så meget til, at vi endelig kan optræde med musicalen. Det bliver sådan en forløsning.”

Hvad er det sjoveste ved musicalen?
”Det er helt klart, når jeg rapper. Det gør jeg to gange i forestillingen. Det er min drøm at blive rapper. Jeg har altid været fascineret af at snakke hurtigt. Da jeg var 12 år, fandt jeg ud af, at det faktisk er en genre at snakke hurtigt. Jeg er ikke verdens bedste sanger, så det er fedt, at jeg kan udtrykke mig via musik og komme ud med et budskab.”

Netop at der er blevet plads til rap i musicalen, mener Jeppe, viser, at skolens forestilling rummer alle.

” Vi får hver især mulighed for at byde ind med, hvad vi er gode til og på mange forskellige niveauer. På den måde spiller vi alle en stor rolle, hvad enten der er at lave programmer m planlægge eller at rappe. Det kan jeg godt lide. Det gør noget særligt for fælleskabet,” fortæller Jeppe.

Musicalen bliver spillet fra den 21.5.-24.5. 2021. Billetterne til musicalen er desværre allerede udsolgte.

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.