Vibys ansigter – Jesper Madsen

In Vibys ansigter by Mads MolinaLeave a Comment

I mere end tre årtier har Jespers positive, musikalske og, ja, store væsen fyldt på Viby Efterskole. Nu går han på pension. For ham har ærlighed og åbenhed altid været det allervigtigste. Både når fællesskabet skulle sikres og den gode relation med et ungt menneske skulle bevares.

Det er egentlig ikke overraskende, at Jesper Madsen bor i en charmerende 60’er villa, beliggende på en blind vej, der fører ud til et stort, grønt område.

Og det er da slet ikke overraskende, at kreativiteten mærkes nærmest allerede inden, Jesper har åbnet døren.

Kunst pryder væggene, gulvplanter tårner sig op, og jazzen forlader roligt højtalerne.

Vi sidder i en tilbygget pejsestue. Haven er gennem et stort glasparti inviteret indenfor.

Og selvom det for en gangs skyld regner på en ellers solbeskinnet dag, er Jesper i hopla, som vanligt klar til at snakke.

At stoppe som efterskolelærer efter over 30 år er da vemodigt, men Jesper er klar.

”Tingene går stærkt på Viby. Ambitionsniveauet er højt. Og jeg kan da godt mærke, at jeg skal have det hele lidt langsommere – så det er tid.”

Da den nu 67-årige fynbo startede på Viby for over tre årtier siden, brugte man timer og atter timer på at lytte numre af. Aflytte akkorder, skrive teksten ned, for så at spille selv.

Der er sket lidt siden.

”Men jeg kommer godt nok til at savne det. Savne det gode kollegiale sammenhold. Savne alt sjoven, men samtidig al alvoren.”

Mozart kryber under dynen – og huden

Jesper Madsen er født i 1957 og vokset op i et hjem med klaver.

Begge Jespers forældre var – ligesom ham – lærere og glade for musikken. De sang i både kirken og hjemmet og vakte hurtigt Jespers musikalske interesse.

”Hver fredag inviterede mine forældre en kulturel kreds af venner på besøg. De satte en plade opera på, hørte det højt i fire timer og fortsatte derefter selv med at synge. Der skulle være musse-stille i hele huset, så jeg blev sendt tidligt i seng, men kunne så ligge under dynen og lytte til Mozarts arier vælte ud i stuen,” husker Jesper.

Han gik i skole op gennem 70’erne, hvor individuel undervisning i sit hovedinstrument var en selvfølge – og dét holdt Jespers interesse for musikken ved lige.

På højskole i Holstebro fandt Jesper ud af, at det var den rytmiske musik, der virkelig interesserede ham – men også, at han måtte finde sin egen musikalske levevej:

”Jeg var ikke god nok til konservatoriet, og søgte derfor ind på lærerseminariet, hvor jeg stadig kunne bruge tid på musikken, og samtidig dyrker en interesse for litteraturen.”

Mens Jesper blev dansk- og musiklærer, begyndte han at spille i band i fritiden – med ”nogle fede musikere,” som Jesper siger det, og med ham selv bag et Fender Rhodes klaver.

Vejen kunne næsten ikke være mere banet for at undervise i musik, da han i 1982 blev færdiguddannet lærer. 15-16-årige på Ungdomsskolen i Odense fik Jesper som samspils-lærer.

I starten underviste han to små hold, til sidst i alt 120 elever.

”Det voksede lige pludselig – også i mit eget liv. Arbejdstimer dag og nat. Administrativt arbejde og med mig som den drivende kraft, igangsætteren. Jeg savnede orden i arbejds- og fritidsliv,” fortæller Jesper.

Derfor var en jobannonce i avisen – “nyopstartede Viby Efterskole søger ny musiklærer” – som sendt fra himlen.

Jesper søgte, fik jobbet og startede i 1993.

Leve for at lære, ikke lære for at leve

I starten var jobbet på Viby Efterskole noget, han skulle vænne sig til.

Vænne sig fra at være førsteviolin på Ungdomsskolen og til at være ny blandt store, kreative personligheder i lærerstaben.

”Men jeg var aldrig i tvivl; efterskole var så meget mig. Lige siden jeg selv gik på højskole, havde jeg haft en indre stemme, der spurgte: ’Skulle du egentlig ikke starte dit eget vandrehjem?’ Fællesskabet, mødet med en masse mennesker, at man aldrig ‘kun’ er underviser, men også er mere ved siden af – og Grundtvigs tanker om det hele menneske. Jeg synes, at det alt sammen er SÅ fantastisk,” fortæller Jesper.

Naturligt falder snakken i pejsestuen på, hvorfor han nu har rundet mere end 30 år som efterskolelærer:

”Fordi det er fantastisk at arbejde med unge mennesker i et kunstnerisk miljø og se dem vokse – ikke nødvendigvis blive verdens bedste, men opleve progression, som jeg kalder det. Komme fra nul og skyde op som en raket. Aldrig være bange for at fejle,” fortæller Jesper.

Være tæt på unge mennesker, der lever for at lære, fremfor at lære for at leve, for nu at citere N.F.S Grundtvig.

Den levevis, mærker man tydeligt, når man møder Jesper en tilfældig morgen bag flyglet, klar til at føre efterskoleeleverne gennem endnu en morgensang. Eller møder ham i et lille klasselokale, siddende i en rundkreds med en akustisk guitar, klar til at lære eleverne en ny Kim Larsen-sang.

Man mærker den joviale tilgang til; at ingen er fejlfrie og alle kan blive bedre.

”Jeg blev jo selv tidligt på Viby placeret bag klaveret til morgensang, uden jeg anede, hvad det nu var for en sang, vi skulle spille. Så skulle jeg i løbet af få sekunder spille den for omkring 100 efterskoleelever – det var da udfordrende! Men jeg elskede det og elsker det stadig,” fortæller Jesper.

At slappe af i hinandens ærlighed

Jesper er med årene blevet mere og mere fri og har sluppet hestene, som han forklarer det.

Det ses måske i hans entréer i spisesalen iført fuldt cykelsæt af tætsiddende lycra. Ses måske i hans til tider akavede situationer med eleverne, hvor han har talt, før han har tænkt.

Men den løsslupne tilgang til såvel livet, som pædagogikken, er for Jesper helt central:

”Jeg vil hellere være ærlig og åben – og så enkelte gange være for ærlig og åben og sige undskyld – end jeg vil pakke alting ind. Jeg tror nemlig på, at det første skaber bedre fællesskaber og relationer.”

En tilgang, der har ført til, at Jesper altid haft en kærlighed til de lidt skæve elever. De, der måske lige havde brug for en ekstra støtte.

Her kom evnen til at være ligefrem ham til gode. For de ærlige ord var nogle gange de nødvendige ord.

Helt tydeligt i erindringen står også et kontaktgruppe-møde, hvor en elev havde medbragt et dilemma-spil. Spillet åbnede op for en enormt ærlig snak om personlige grænser, hvor ingen havde skjulte dagsordener, men slappede af i hinandens ærlighed.

”Og det har virkelig gennem alle årene været noget af det vigtigste for mig – og for den gode efterskoleårgang. At ingen har haft skjulte dagsordener, og man har været villig til at overgive sig 100 procent til fællesskabet,” siger Jesper.

To streger under nej’et

Men 30 år har også sat sine spor. Særligt når man, som Jesper, ikke ligger på den lade side:

Når man passer hus på Endelave hver og hver anden weekend, bruger hele somre på øen med frivilligt at planlægge aktiviteter – særligt de på vand – og oveni også lige sidder som kasserer i Endelave Idrætsforening.

Når man skal passe cykelgruppe to gange om ugen, nørde med GoPro kameraer og pludselig undervise i et helt nyt efterskolefag om kulturelt iværksætteri – eksemplerne og boldene er mange.

Eller når man – som trods alt er det vigtigste – prioriterer tid med sin kone, sine børn og sine nye børnebørn.

Stressen har da også til tider overhalet ham, men aldrig overvundet ham.

Gennem 30 efterskoleår, har Jesper slappet af, når han cyklede til og fra Viby Efterskole. 42 kilometer på halvanden time og tid til at snakke med sig selv.

”Jeg har haft rigtig mange gode snakke med mig selv på de ture,” siger han.

Med en fremtid, hvor fritiden vil fylde mere, vil den slags snakke nok tage over.

Men spørger man 67-årige Jesper Madsen, om han føler sig udkørt og gammel, er svaret klart:

”Nej!”

Spørgsmålet får ham endda til at rykke frem i sofaen og ihærdigt – mens den bløde jazz stadig flyder ud i pejsestuen – fortælle om alt det, han stadig skal. Som satte han to tykke streger under ’nej’et’:

”Jeg har så mange ting, der venter og kalder på mig nu. Jeg skal lave en masse sommeraktiviteter på Endelave, jeg skal male lidt forskelligt i huset her, måske sejle Danmark rundt i sejlbåd til august, bruge tid som morfar, og så skal jeg – heldigvis – stadig have et par vikar-vagter på Viby,” siger Jesper og afslutter: ”Det glæder jeg mig virkelig til.”

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.