Vibys Ansigter – Julie Husballe Hansen

In Livet på Viby by Mads MolinaLeave a Comment

Allerede som 24-årig har Julie Husballe Hansen gennemgået en større forvandling, end de fleste: Fra Musicalakademiet til Operaakademiet. Fra at have en ’for stor’ stemme til musical til at finde sin rette plads i det klassiske miljø – alt sammen drevet af og skabt af hendes vilde gåpåmod.

Da jeg snakker med Julie, er det dagen før hun skal til optagelsesprøve på Operaakademiet i København.

Ind og vise, at hun fortjener en af de seks pladser på den toårige uddannelse fyldt med klassisk sang.

”Det er ekstremt svært at komme ind. Alle i hele verden kan søge, og man skal have en bachelor i klassisk sang, så niveauet er tårnhøjt,” siger Julie.

I de sidste mange år er der kun kommet én dansker ind per årgang, forklarer hun.

Til prøven skal hun fremføre to arier – der er en større solosang i en opera – og en monolog. For Julie handler det om at gå ind og gøre det, hun altid gør.

I momentet, hvor hun skal præstere allermest, er det den daglige øvning, det kommer an på:

”For mig er det faktisk meget styrke- og løbetræning i dagligdagen, det kommer ned til. En stærk krop og mærke, at mit iltoptag er godt, er vigtigst for mig.”

Julie kan ikke gøre mere nu. I morgen må højere magter tage over.

”Nu er det op til Gud,” siger hun.

Et par dage efter vores snak tikker der en besked ind på min telefon: Efter tre runder er Julie nu blandt de sidste otte, der kæmper om de seks pladser.

En uges tid efter kommer den endelige forløsning: ”Update! Jeg er kommet ind på Operaakademiet.”

En unaturlig stemme, der skal skrue lidt ned

I 24-årige Julie Husballe Hansens barndomshjem i Taulov ved Fredericia spillede hendes mor altid opera.

Julie kunne ikke holde ud at høre på det.

”Stemmen, jeg lyttede meget på, var jo i total ’overdrive’. Den lød meget unaturlig,” husker Julie, at hun tænkte.

Selvom hendes daglige gang på Musikskolen i Fredericia – hvor hun kunne kigge hen på Musicalakademiet, der lå klods opad – tidligt fik hende til at drømme om at blive musicalstjerne, havde operaen og den klassiske sang sat sig et sted i hende.

I første omgang tog drømmen om musical-hovedroller dog hende til Viby Efterskole i 2015.

”Det var et fedt år. Jeg mødte så mange mennesker, fra så mange forskellige dele af landet. Og jeg mødte ambitiøse mennesker, der udfordrede mig,” siger Julie.

På efterskolen var det naturligt rytmisk og musical-inspireret musik, der fyldte. Julie fandt ud af, at hun havde en stor, kraftig stemme. En stemme, der måske ikke egnede sig så godt til mikrofoner.

Tænker Julie i dag tilbage på hendes tid på og omkring efterskole, savner hun egentlig, at hun ikke tidligere blev præsenteret for klassisk musik – også som en kunstnerisk levevej.

”Jeg fandt jo selv ud af, at det nok var klassisk sang, jeg skulle bruge min tid på – i de miljøer, jeg kom i, før jeg helt fandt den rette hylde, blev en stor stemme bedt om at ’skrue lidt ned’,” fortæller Julie.

MGK og Musicalakademiet på samme tid

Efter Viby Efterskole startede Julie i musikklassen på Fredericia Gymnasium. Fredericia var – og er – en musical-by, og det var derfor naturligt, at Julie søgte ind på Musicalakademiet.

Men faktisk skete det først i 3.g, og faktisk var Julies forvandlingsproces – fra musical til klassisk – allerede langsomt begyndt at tage form.

Hun var nemlig i 2.g startet på den konservatorieforberedende uddannelse MGK i Kolding – mange af hendes venner i musikklassen spillede dér bas eller klaver, så hvorfor skulle hun ikke starte på klassisk sang? Det var oplagt.

”Da jeg så fik afslag på Musicalakademiet med begrundelsen; ’din stemme er for stor og kraftig,’ anede jeg første ikke hvad jeg skulle. Men så begyndte jeg at komme mere og mere i det klassiske miljø – og fandt ud af, at der gemte sig en hel ny form for udfordring,” siger Julie.

Det er nemlig det, det hele tiden har handlet om for Julie – udvikling gennem udfordringer.

Selvom hun fik ros for sin stemme – og endda i 2019 vandt den prestigefyldte sang-konkurrence ’Unge Sangere’ – måtte hun skifte spor.

”I starten var det derfor lidt i trods, da jeg gik all-in på klassisk sang,” siger Julie.

Et elitært håndværk?

I 2020 søgte hun for første gang ind på Det Jyske Musikkonservatorie i Aarhus.

”Det gik ekstremt godt, og jeg kom ind – det var den endelige bekræftelse på, at jeg havde valgt rigtigt,” siger Julie.

Klassisk sang er ekstremt svært, forklarer Julie, da jeg spørger, hvad der fangede hende ved det klassiske.

Forestillinger på over tre timer, hvor der synges og spilles non-stop.

400 siders noder, man skal lære udenad.

Overdøve et orkester, mens man har ét øje på dirigenten, det andet på sin medspiller og en krop i fuld bevægelse.

”Jeg er ikke kunstner, selvom jeg måske er kunstnerisk uddannet – for mig er opera et håndværk. Jeg er håndværker, når jeg står på scenen” siger Julie.

Hun er ked af, at klassisk musik fejler i sin formidling af sig selv. At det ikke, ligesom X-factor, kan samle hundredtusinder af danskere fredag efter fredag.

”Jeg tror sagtens, man kan få befolkningen til at høre og interessere sig for noget, der er ekstremt kompliceret og elitært, men det handler blandt andet om branding, men også om, at vi skal møde det tidligere i livet, ” siger Julie.

På konservatoriet i Aarhus lærte Julie at øve sig. Øve, øve, øve. Noget, der ofte foregik alene.

”I starten var det meget svært. At flytte til en ny by og synge noget, man ikke havde sunget meget før som 20-årig, var udfordrende og hårdt – men også megafedt,” siger hun.

Carpe diem

Julie er på scenen den dramatiske mezzosopran. I roller som heks eller ond grevinde får hendes kraftige stemme lov til at udfolde sig.

Og drømmer hun stort, får hendes stemme lov til at udfolde sig i den sydtyske by Bayreuth under ’Bayreuth Festspiele’, der hvert år hylder den tyske komponist Richard Wagner – ventetiden på at få festival-billetten er på mellem fem og ti år, hvis ikke længere.

 ”Men jeg vil også bare gerne have et bæredygtigt liv i den her branche, der består af så meget usikker freelance-arbejde,” siger Julie.

Hendes liv har indtil nu været formet af hendes drive, der selv over en ustabil facetime-forbindelse er umulig at overse.

Hendes forklaring er den jyske muld – og den har gjort hende ufattelig utrættelig og absurd ambitiøs:

”Jeg har ligesom også besluttet mig for, at jeg kun vil lave det her, hvis jeg bliver rigtig, rigtig dygtig til det. For hvis jeg bliver ’second choice,’ tror jeg ikke, det er særlig fedt at leve af.”

Det virker meget passende, at Julies livsmotto og råd til andre er Carpe diem.

Grib dagen og lev, som var det den sidste – måske finder man først sin rette plads i livet, når man kan og gør det.

 

Hør Julie synge her: 

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.