I 1991 afsluttede Tanja Faber Andersen 9. klasse på Viby Efterskole. Hun var en del af den første årgang – årgang 90/91 – og oplevede tilblivelsen af Viby. I år, 31 år senere, har hendes datter, Julie Faber Andersen, netop afsluttet 10. klasse på Viby.
Af Caya Sofie Schmidt Paulsen
Viby Efterskole har haft stor betydning for deres familie og Julie er vokset op med historier om Viby, så for hende er der ingen tvivl om, hvorfor hun endte på Viby:
”Det er nok ret meget på grund af min mor” griner Julie og fortsætter ”Hun har fortalt rigtig meget om Viby. Fortællinger fra hun gik på skolen, om andre elever og hvad de laver nu, og så selvfølgelig om, hvordan hun mødte far. Min mor boede noget af året sammen med Stina, som hun stadig er rigtig, rigtig gode venner med. Og min far var kærester med Stina dengang, men de slog op i løbet af året, og så endte det så med, at min mor og min far blev kærester senere hen.”
Tanja uddyber: ”Ja, han var jo på besøg på Viby et par gange, fordi han var kæreste med Stina, og der hilste vi på hinanden, og så mødtes vi til en fest nogle år senere, hvorefter vi blev kærester og fik børn. I dag er Stina gift med en af drengene fra vores Viby-årgang, og vi er vennepar i dag”.
Meget har ændret sig på Viby siden 1990-1991, da Tanja var elev. Og for hende har det været sjovt at vende tilbage, som forælder, og følge et år på Viby anno 2021-2022.
Tanja Faber Andersen på Viby Efterskole, årgang 90/01.
”Det var noget mere – hvad skal man sige – primitivt dengang jeg gik på Viby. Vores musical, som var Hair, foregik bare på gulvet i gymnastiksalen på Realskolen, som ligger ved siden af. Og kulissen var, hvad vi kunne hænge op bagved af plancher vi selv havde tegnet. Musikerne sad ved siden af scenen og spillede. I dag er der jo en hel sal med scene og det hele – der er professionel musikerlounge, og så videre, og så videre. Vi lånte også flere af klasseværelserne ovre på Realskolen. Så der er mere professionalisme i dag, det hele er større og eleverne er nok lidt mere sikre på, hvad de vil bruge året på Viby til end vi var dengang. Vi var sådan lidt mere; det kunne være sjovt, og så spekulerede vi ikke mere over det. Hvor flere fra Julies årgang havde, hvad skal man sige, et formål med at gå på en musik, dans og teater efterskole.” fortæller Tanja.
Der er dog et par ting fra Tanjas årgang, som fortsat er at finde på Viby: billeder, en statue, som hendes årgang lavede til det daværende forstanderpar, og Morten Garnæs.
”Morten Garnæs har været med fra starten. Han var den eneste musik- og sanglærer dengang, så jeg havde ham blandt andet til sang. Men det er ikke sikkert han husker mig” fortæller Tanja og Julie bryder ind: ”Jo, vi snakkede om, at du også har gået på Viby. Jeg havde ikke Morten til så meget, men vi snakkede om det, og der er jo billeder af min mor på skolen.”
Da Tanja gik på Viby Efterskole, havde hun dans og korsang. Dengang var der kun ét kor og det var ikke obligatorisk, som storekor er i dag, men det var alligevel næsten alle elever, som havde kor. Året på Viby husker Tanja stadig og det var et år, som gjorde indtryk på hende:
”Det var et rigtig sjovt år. Et tætpakket år, synes jeg. Det var 10 måneder, hvor der var eksaminer, en udenlandstur, turné rundt i landet – vi optrådte blandt andet på Brandts Klædefabrik i Odense og på forskellige andre efterskoler, og der var også stævner med dans. Så jeg syntes det var sådan et år, hvor det bare gik slag i slag. Jeg husker ikke, at vi havde ret mange uger, hvor alt bare var normal hverdag. Der var altid et eller andet arrangement, som vi lige var på vej ind i eller lige skulle øve til og så videre. Det er det jeg husker bedst fra dengang, og så selvfølgelig de gode kammeratskaber – helt sikkert!” mindes Tanja glad.
Selvom der er sket meget med Viby på de 31 år, kan Julie sagtens genkende sin mors beskrivelse:
”Jeg kan allerede sagtens se, at det ikke er hverdagene jeg nødvendigvis vil huske bedste. Det er ikke dansktimerne eller matematiktimerne – måske nogle musiktimer, nu må vi se” siger Julie med et smil og fortsætter”Jeg tror helt sikkert mere det bliver venskaberne og ting som musicalen og udenlandsturen jeg vil huske i mange år”.
Som datter af en tidligere Vibyelev, var én ting særligt vigtig for Julie:
Julie Faber Andersen i musicalen 9 to 5 på Viby Efterskole, årgang 21/22.
”Jeg havde en lille ting i forhold til musicalen. Jeg VILLE bare være mere på scenen end min mor var. Hun var med i nogle danse og var kor, og jeg tænkte bare, at jeg skulle være mere med. Ikke nødvendigvis forrest og hovedrolle, men bare mere på scenen. Det endte så med, at jeg gik forbi én gang, og så var det det” fortæller Julie grinene og Tanja forsøger at tale det lidt op: ”Men så var du så kor oppe i det professionelle set-up modsat os”. Til det tilføjer Julie bare grinene: ”Ja, men det var jo ikke PÅ scenen – så det mål fejlede jeg måske lidt med. Jeg gik virkelig og var sådan; nu skal jeg bare mere på scenen end min mor var. Men det var fedt alligevel”.
Julies årgang spillede 9 to 5 og Tanjas årgang Hair. Og scenetid eller ej, så husker de begge musicalperioden som en fantastisk tid:
”Man er jo en del af et kæmpe tandhjul, hvor der er rigtig mange ting der skal spille, for at det lykkes. Både dem der er på scenen og dem der er bagved. Alle er jo dybt, dybt involveret og det er nødvendigt for at det fungerer. Det er en stor oplevelse at få” fortæller Tanja og Julie nikker.
I dag bor Tanja i Virring ved Skanderborg, hvor hun med sin mand har fået to døtre – bl.a. Julie. Hun arbejder på kontor og har lagt musikken og dansen på hylden, men Vibys værdier har hun stadig med sig.
”Viby Efterskole har givet mig en rummelighed og en accept af, at man ikke kan være enig med alle, men man kan altid snakke med alle og opføre sig ordentlig overfor alle. Det tror jeg er en Vibyting. Det er nemlig meget forskellige mennesker der går på Viby, og dem får man ligesom smidt i hovedet næsten 24 timer i døgnet. Så at lære og takle det er i hvert fald noget jeg har taget med derfra” fortæller Tanja og fortsætter ”Jeg fik også mod på at turde være mig selv lidt mere. Jeg er ikke sådan den mest højtråbende type, men det blev der skubbet lidt til på Viby. Og da jeg kom hjem, fik jeg at vide, at jeg godt nok kun havde været væk i 10 måneder, men det var som om jeg var blevet et par år ældre. Og jeg oplever det samme med Julie. Fx sådan noget som selv at tage kontakt til folk, bestille en tid ved lægen og selv finde ud af, hvordan hun kommer frem og tilbage – det har hun helt styr på nu. På det punkt har hun helt sikkert rykket sig og det gjorde jeg også dengang.”
Generelt har det været noget særligt for Tanja at følge sin datter på sin egen efterskole.
”Det har været meget specielt. Jeg havde tænkt, at hvis hun bare fik en flig af de samme oplevelser, som jeg fik det år, så vil det være det hele værd. Og jeg havde håbet, at hun ville blive skubbet til på samme måde, som jeg blev” fortæller Tanja rørt og fortsætter: ”Det er virkelig det Viby kan – de skubber til nogle andre ting end man er vant til fra en almindelig folkeskole. Og det var det der var hele formålet med at få Julie til at gå på Viby. Og det er i hvert fald lykkes”.
Julie nikker bekræftende og uddyber:
”Jeg tror ånden er den samme. Selvom meget er anderledes, så tror jeg der er det samme håb om, hvad det er eleverne skal opnå i løbet af det år. Uanset om de så ender som kontormus, som min mor, eller store skuespillere eller noget tredje. Viby giver et håb og en tro på, at man kan det man vil. Viby har også givet mig en lyst til at rejse og komme ud og opleve verden – også på en musikalsk måde. Jeg har fået stor forståelse for at folk er forskellige og har forskellige holdninger, så det vil jeg gerne dyrke mere ved at rejse og møde nye mennesker”.
På sigt drømmer Julie selvfølgelig også om, at hendes egne børn får mulighed for at gå på Viby:
”Det kunne da være supersjovt” griner Julie og fortsætter ”Altså hvis de er interesseret for musik, dans eller teater – og måske også hvis de ikke er – så er det klart en anbefaling. De SKAL ud og kigge – uanset hvad”.