Vibys Ansigter – Klaus Thormann

In Vibys ansigter by Mads MolinaLeave a Comment

67-årige Klaus Thormann er ’bare en simpel spillemand’. Alligevel skrev han i 1990 tekst og melodi til Viby Efterskoles sang; ’Skønhed er en lille blomst’. En sang og et budskab, der stadig over 30 år senere har stor betydning og relevans – og som den simple spillemand nu løfter lidt af sløret for.

Hvad synes nuværende Viby-elever om deres skoles sang og dens budskab?

 

Han får stadig ild i øjnene, når han fortæller om den aften i kælderens musikrum.

”Jeg blev godt og grundigt rasende,” siger han.

Vi sidder i det lille mødelokale på Viby Efterskole, Klaus Thormann og jeg.

Han fortæller om den dag for godt og vel 33 år siden. Dagen, hvor Klaus åbnede en stor kuvert, han netop havde modtaget fra Viby Efterskoles forstanderpar, Birger og Groa Andreasen.

Forstanderparret skulle dengang i 1990 netop til at åbne Viby Efterskole, men de manglende en dansk sang, der kunne synges til den officielle åbning.

Birger og Groa havde boet dør om dør med Klaus på Bernstorffsminde Efterskole i Faaborg, og vidste, at han kunne skrive sange.

”Så Birger sendte mig en kuvert med alt deres ’promotion materiale’. Og jeg tog det ene billede op efter det andet. Flotte, trykte landskabsbilleder, og jeg skal give dig! Det var virkelig flot reklamemateriale. Men da jeg læste teksten, blev jeg rigtig godt og grundigt rasende indeni,” siger Klaus Thormann, mens han vredt fægter med armene.

Din! Dit! Dig!

Det var de ord, der fyldte.

Intet ’os’, intet ’vi’ – og det provokerede Klaus.

”Jeg var rasende, mens jeg traskede ned til mit arbejdsbord i kælderen, kiggede direkte ned i bordet og begyndte at skrive. Det tog mig ti minutter at skrive melodien og en halv time at skrive teksten. ’Nu skal de satme få,’ tænkte jeg.”

Budskabet, der ikke er ændret med et ord siden

Da Klaus sendte de fem vers retur til forstanderparret, tænkte han, at sangen nok var for grov, at den ikke ville gå. I et par dage ventede han derfor på et vredt brev fra Birger, men i stedet ringede den kommende forstander.

”Han elskede den. ’Fantastisk sang, det er en klar a-tekst,’ sagde han. Nogle af mine tekster var b-tekster, andre a-tekster, mente forstanderparret, men den her var åbenbart god. Det syntes jeg sgu var meget morsomt,” siger Klaus grinende.

Han tog afsted til Viby Efterskoles åbning og sang sin nyskrevne sang, ’Skønhed er en lille blomst’, i spisesalen.

Ikke et ord, ikke en melodilinje er siden ændret i sangen, der blev skrevet i affekt.

Heller ikke vigtigheden af sangens budskab har ændret sig.

Et budskab, der stammer fra en helt speciel oplevelse i Klaus’ eget liv – og på mange måder også har været hans motto gennem livet.

Ræk en hånd til den, der faldt

I 1980 blev Klaus Thormann uddannet lærer med linjefagene musik og biologi.

”Jeg glædede mig mest af alt til at komme i praktik, fordi det jo var dejligt at komme ud til ungerne. Hurtigt fandt jeg ud af, at det nok var efterskolerne, jeg skulle ud i – og jeg startede nærmest med det samme som lærer på Bernstorffminde Efterskole,” siger Klaus.

Både i sit arbejdsliv, hvor han blandt andet har undervist i fløjte, og i hans fritid, har musikken fyldt alt.

Blandt andet har fusionsbandet ’Tempus’ fyldt en hel del. En kvintet, der blev dannet i 1978 og allerede i 1981 skulle opvarme for – ifølge Klaus – “datidens vigtigste fusionsorkester”; Cox Orange.

Da Cox Oranges saxofonist, Holger Laumann, i en pause fra deres funk-fusioner kom over til Klaus, ændrede han Klaus’ liv, forklarer Klaus:

”Han startede med at sige, at jeg spillede godt på fløjte. Det takkede jeg ham for, men han fulgte hurtigt op med, at jeg også skulle huske at sørge for de andre. Huske at dele ud af mig selv, hjælpe andre og ’række en hånd til den, der faldt,’ som jeg også skriver det i ’Skønhed er en lille blomst’.”

Ordene har siden den aften i 1981, siden den tyveminutters pausesnak med Holger Laumann, styret Klaus’ liv. De har ændret hans syn på, hvad undervisning og fællesskab er.

Og det var med det budskab i hjertet, at han blev stiktosset, da han i 1990 fik sendt reklamemateriale fra den nye Viby Efterskole.

Et øjeblik, der bliver til en livsdefinerende oplevelse – og til en efterskoles sang om fællesskab.

At fortælle og spille lidt af meget

Fra Bernstoffminde Efterskole til Ringe Efterskole til Ringe Friskole til Humble Efterskole til Faaborg Ungdomsskole til Faaborg Sundskolen til Horne Skole til Faaborg Friskole.

Et hav af skoler, flere skoleinspektører og forstandere og endnu flere elever. De mange skift i arbejdslivet har aldrig sådan for alvor rokket ved Klaus’ to fødder, der stadig den dag i dag er solidt plantet i jorden.

”Jeg har holdt så længe til det, fordi jeg kan lide at fortælle. Det har jeg brugt hele vejen igennem. Kan man fortælle og fange nogen, kan man holde alt ud,” siger Klaus.

Som lærer har Klaus undervist i biologi, tysk, historie, engelsk, matematik og dansk – men det har altid været musikken og undervisningen i musik, der har været absolut nummer et.

”Musikken var et must helt fra starten. Jeg er femte-generation spillemand. Da jeg kørte hertil, kørte jeg forbi min tipoldefars hus, der hedder Spillemandshuset – og der går i disse tider så meget titel i lortet, så jeg holder fast ved, at jeg er og altid har været en simpel spillemand. En spillemand, der kan spille lidt af meget, modsat en musiker, der kan spille meget af lidt,” siger Klaus.

Sjette-generation spillemand eller -kvinde?

Efterskolen har ikke kun fyldt i Klaus’ arbejdsliv. I 1988 kom Klaus’ eneste datter, Kirstine, til verden, og da hun var omkring 16 år, var der ingen tvivl: Hun skulle på efterskole.

”Jeg kendte jo Birger og Groa, vidste hvor dygtige de var, og da jeg fandt ud af, at det var et reklamebureau og ikke dem selv, der havde skrevet de der skrækkelige reklamebrochurer, var jeg ikke i tvivl: Viby Efterskole var et sted, hvor jeg godt ville sende min datter hen,” siger Klaus og fortsætter: ”Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for min datter. Hun voksede på alle måder.”

I dag kan Klaus og Kristine spille fløjte og klaver sammen – Kristine er gået i sin fars fodspor på flere områder. Først med en bachelor i musik og sidenhen på lærerseminariet.

I dag underviser hun på Bordings Friskole i København. Måske hun, ligesom sin far, også har et langt arbejdsliv som lærer foran sig – eller måske endda som spillemand?

Det vil tiden vise.

Klaus er stolt af hende uanset hvad.

Blommen i et æg

Selv nyder Klaus i dag sit otium i sit barndomshjem ved Faaborg Fjord. Tiden siden han for et par år siden stoppede som lærer, har ”været pragtfuld,” fortæller han:

”Jeg er ikke sådan en, der går og ærgrer mig. Jeg nyder det. Jeg har mit musikrum nede i kælderen, spiller stadig med nogle andre ældre herrer og fortæller historier som en af Faaborgs fire vægtere. Jeg har det som blommen i et æg – fortæller og spiller,” siger Klaus.

Den simple spillemand får stadig melodier i hovedet.

Melodier, der pludseligt er der, og som han så må spæne ned ad trappen og skrible ned.

Og folk ringer stadig og spørger, om de må bruge hans med egne ord bedste sang:

”’Skønhed er en lille blomst’ bliver på den måde stadig sunget rundtomkring. Budskabet har jo næsten heller aldrig været vigtige end i dag. Vi skal stadig huske at hjælpe de op, der falder i dansen og huske, at vi kun kan skabe fællesskaber ved at dele ud af os selv,” siger Klaus og afslutter: ”Så jeg er bare meget stolt af, at I stadig synger den her.”

Tekst og melodi til ‘Skønhed er en lille blomst’, der ikke har ændret sig i over 30 år. Tekst og melodi af Klaus Thormann:

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.