Vibys ansigter – Laura Anna Fauth Hartling

i Vibys ansigter af René Holm HansenLæg en kommentar

Laura Anna Fauth Hartling er flyttet til Berlin. Hendes mor har kørt Laura den lange vej til den tyske millionby. Nu står hun med den der udefinerbare muren i maven. På trods af sine 19 år, føler Laura sig som en lillebitte pige helt alene i verden. Præcis som, da hun startede på Viby i 2013.

Af Emma Rudbeck

En tilfældig tirsdag i 2018 får Laura tilbudt en lejlighed i Berlin. Fem dage efter er hun flyttet fra hjembyen Fredericia. Laura er nu bosat i Berlin, hvor hverdagen bliver finansieret af cafejobs forskellige steder i byen.

”Jeg havde ingen plan med at flytte til Berlin. Jeg ville bare gerne ud og gøre et sted til mig eget. Så blev det lige her. I starten var jeg ensom. Det var rigtig svært at være alene i en storby, hvor det lignede, at alle var på vej et sted hen. Undtagen mig. Berlin er en by med så mange kreative og dygtige folk. Undtagen mig, tænkte jeg. Jeg satte folk op på piedestaler, selvom der ikke er særligt mange, der kan bære det i længden – og selvom de fleste formentlig er ligeså forvirrede, som jeg er. Det handlede mest om min egen usikkerhed og om det menneske, der ligger bag præstationen. Berlin er derfor lidt blevet mit opgør med den kultur, hvor man skal kunne vise et produkt frem for at blive taget alvorlig,” fortæller Laura.

Indtil videre har Laura boet i Berlin i halvandet år, men vender tilbage til Danmark i slutningen af maj.

Hvordan var det at gå på efterskole?
”Jeg var rigtig glad for at gå på efterskolen i 9. klasse. Der er så meget kærlighed. På Viby kunne man være lige så grim og fjollet, som man havde lyst til. Og alligevel holder dine venner af dig, fordi du er lige præcis dig med alle dine facetter. Det synes, jeg er så fantastisk.”

Hvordan har efterskolen påvirket dit liv?
”På efterskolen ville jeg ønske, at jeg havde sagt ja til flere ting. Der er særligt en episode, jeg tit tænker tilbage på, hvor jeg bittert fortryder mit nej. En dreng spurgte mig, om vi skulle spille noget jazz sammen, fordi han syntes, at jeg sang lækkert. Jeg reagerede med fnis og et pænt ’nej tak’, selvom jeg helt vildt gerne ville. Jeg var bange for at sige ja, fordi jeg troede, at han ville opdage, at jeg var et stort fupnummer og slet ikke duede til det. At jeg ville falde igennem. Nu ved jeg jo godt, at jeg er mere end nok i mig selv, og det har Viby hjulpet mig til.”

Hvad lærte du af at gå på Viby?
”Jeg lærte, hvor vigtig man kan være for et andet menneske bare i kraft af at være sig selv. Uagtet om man har skrevet en skidegod, meningsfuld sang eller fået topkarakterer. Det var folk ligeglade med, men nærheden var vigtig. Det havde jeg rigtig svært ved at holde fast ved på gymnasiet, hvor jeg blandt andet holdt mit værd op imod mine karakterer. Men man er mere end bare et resultat. Det lærte Viby mig, og det er det, som jeg også oplever her i Berlin.”

Et år på Viby Efterskole og senere en flytning til Berlin har været en del af Lauras proces til at finde frem til, hvad der er vigtigt for hende, og hvilke styrker hun indebærer.

”Det har været enormt grænseoverskridende at kaste mig ud i. Bare det at gøre ting helt uden formål, såsom at flytte til Berlin, kan nogle mennesker have svært ved at forstå. Jeg ’opnår’ jo ikke som sådan noget ved det. Og alligevel så får jeg så meget ud af det. Jeg bliver tvunget til at leve i nuet med de mennesker, jeg omgås med. Faktisk så meget, at jeg glemte min kærestes fødselsdag den anden dag,” griner Laura.

Når Laura kommer hjem til Danmark, vil hun gerne på højskole. Og hvad fremtiden derefter skal bringe, ved Laura slet ikke endnu.

Læg en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.