Vibys Ansigter – Line Sitarz Davidsen

In Vibys ansigter by Mads MolinaLeave a Comment

Line Sitarz Davidsen er 25 år, og har et drive, der er vildere end de flestes. Ikke mange søger ind på skuespillerskolen seks gange og prøver igen for syvende – og er lige perfektionistisk hver gang. Ikke mange, kan have flere jobs på samme tid, mens man også uddanner sig og udvikler egne teaterforestillinger. Men selv det vildeste drive kan have brug for en pause.

”Jeg har egentlig altid været meget introvert – haft svært ved at tale foran andre og trives stadig bedst i små grupper. Men når jeg så står på en scene, er det meget nemmere,” fortæller hun og fortsætter: ”Der er ligesom en undskyldning for at kunne gøre alt. Det er ikke mig der står der, eller står til ansvar for, hvad jeg gør.”

Lige siden 25-årige Line Sitarz Davidsen kan huske, har både dans, sang og skuespil fyldt i hendes liv.

Allerede som seksårig startede Line med at danse jazzballet og showdance. I folkeskoleklassen på den lille Resenbro Skole øst for Silkeborg gik de sidste 15 minutter af timerne med små sketches, som Line elskede. Og hendes bror, et af hendes helt store kreative forbilleder, fyldte tidligt Lines liv med musik og sang

Foto: Privat.

Selvom alle tre grene af det kreative træ tidligt fyldte, var det alligevel dansen, der slog mest rod.

”Det var klart det, jeg regnede med, jeg skulle lave resten af mit liv,” siger Line.

Alligevel var det som om, der var noget, der ændrede sig, da Line i 2013/14 gik på Viby Efterskole. For i årene efter begyndte teateret langsomt at vinde over dansen, når fritidstimerne skulle prioriteres.

Sammen på kryds og tværs

I Silkeborg havde Line ikke mange veninder, der ligesom hende dyrkede de kreative fag.

I det midtjyske var det ting som håndbold og fodbold, der fyldte hendes jævnaldrendes fritid.

Line kunne derfor ikke komme hurtigt nok på efterskole. I 2013 startede hun på Viby som niende klasses elev, selvom det faktisk var meningen, at hun først skulle starte i tiende.

”Jeg var så klar på at være et sted, der var fyldt med mennesker, der ville det samme som mig,” siger hun.

Kigger Line tilbage på sin efterskoletid, husker hun også de svære perioder. Perioder, hvor hun faktisk var i tvivl, om efterskolelivet var hende.

”Jeg har det som sagt bedst i små grupper, og det kunne godt være svært at være på en efterskole, hvor alle er sammen på kryds og tværs – man kan hurtigt føle sig lidt alene,” siger Line.

De mange timer med de kreative fag fjernede dog hurtigt Lines tvivl. Hun husker særligt musical-perioden som givende rent kreativt. Den til tider stressende periode, hvor man dagligt og hver eneste time laver det, man i bund og grund er på efterskole for.

Dén gjorde hende endnu mere bevidst om, at det var på scenen, hun ville leve sit liv.

Fra dans til skuespil

På Viby var Line øvet danser, men glæden ved de små sketches på Resenbro Skole, havde ikke sluppet hende helt.

”Jeg turde ikke rigtig det dér teater – det var lidt angstprovokerende for mig. Men jeg syntes allerede på Viby, at det var lidt spændende,” siger Line.

Efterskoletiden havde givet hende selvtillid, og da Line efterfølgende startede på Silkeborg Gymnasium, fik hun øjnene op for teater – og modet til at gøre noget nyt.

Hun var stadig tryggest i dansen, men begyndte at udfordre sig selv ved at søge som skuespiller til gymnasiets årlige musical.

”I alle tre gymnasieår søgte jeg om at blive skuespiller, men jeg endte altid med at være fuldtidsdanser. Jeg fik heldigvis lov til at dyrke min nye interesse for skuespillet i dramaundervisningen,” siger Line.

Fra en af Lines senere forestillinger med sin egen teatergruppe. Foto: Privat.

I undervisningen begyndte hun for første gang også at lave egne opsætninger. Noget, hun sidenhen har gjort meget. Faktisk gav dramaundervisningen – og særligt hendes dramalærer – hende så mange ‘klap på skulderen’, at hun allerede lige efter gymnasiet søgte ind på Den Danske Scenekunstskoles skuespillerlinje for første gang.

”Det var skræmmende, men jeg havde også modet til bare at gøre det, fordi jeg slet ingen forventninger havde,” siger Line.

Lader det kreative fylde alt

2017 skulle ikke blive første år, hun søgte ind. Sidenhen har Line også søgt ind i 2018, 2019, 2020, 2021 og 2022 – og søger også igen her i december 2023.

”Det har været hårdt. Jeg har været tæt på og langt fra at komme ind, og jeg har lidt en fornemmelse af, at det her er sidste år, jeg søger. Jeg er meget perfektionistisk, bruger lang tid på at forberede mig og det tager meget energi,” siger Line.

Efter gymnasiet gik tiden primært med at spare sammen til at kunne komme på først Oure Højskole i et halvt år, derefter på Ryslinge Højskole i et halvt år.

”Jeg havde et meget stort behov for, at mine interesser for det kreative fik lov at fylde så meget, som overhovedet muligt – der vidste jeg bare, at højskole kunne opfylde dette behov. Og så begyndte jeg også at trives bedre og bedre i større fællesskaber,” siger Line.

Begge steder fyldte teateret langsomt mere og mere, for ikke at sige alt.

”Men jeg kunne også mærke, at jeg særligt på Ryslinge begyndte at savne dansen – og så fik jeg øjnene op for danseteater, flyttede i 2019 til København efter Ryslinge og begyndte på Københavns Akademi for musik, dans og teater,” siger Line.

Her kunne hun på linjen ’danseteater’ kombinere hendes to store interesser, og endte med at gå på uddannelsen i et år.

”Det er svært at forklare, hvad danseteater faktisk er. Det er performance-dans eller meget fysisk teater, kan man sige, med enkelte replikker men med fokus på det fysiske aspekt,” siger Line.

De mange bolde i luften

Emilie, Constance og Line, der mødte hinanden på Akademiet i København. Foto: Privat

Det var også på Akademiet, at hun mødte Emilie og Constance, som hun i 2020 dannede teatergruppen ”Hvem Har Inviteret Odile?” med. Gruppen har spillet på flere forskellige teaterfestivaler og skal til januar fremføre forestillingen ”X” på Teater Momentum.

”Vi laver teater om det, der fylder noget i os. Vores første forestilling omhandlede tre kvinder på skiferie og endte med at blive en meget feministisk forestilling, uden at det var bevidst,” siger Line.

Humor og selvironi fylder meget i deres forestillinger, der ofte opstår ved at de tre veninder tidligt i processen går på gulv og prøver ting af.

”Jeg står ofte for koreografierne, men er også godt til alt det praktiske omkring selve planlægningen,” siger Line.

I dag er Line netop blevet færdig med en ét-årig uddannelse som kropsterapeut. Nu håber hun, at hun ved siden af jagten på drømmen om et liv, hvor skuespillet fylder, kan arbejde med noget, der giver mere kreativ mening.

”I forhold til krop og psyke, hænger kropsterapi og skuespil faktisk ret meget sammen. Grundlæggende giver man som kropsterapeut ro til nervesystemet. Der er faktisk mange teknikker, man også kan bruge i skuespillet,” siger Line.

Line har i mange år kørt i et højt tempo, og i oktober i år mærkede hun, at kropsterapeut-uddannelsen, fuldtid i en vuggestue, vikar i en døgninstitution, nattevagter, rengøringsjob, egne forestillinger og sangundervisning tager på en.

”Når man vil det hele, så går det galt på et tidspunkt. Så lige nu skal jeg genoverveje, hvad jeg gerne vil prioritere i mit liv,” siger Line.

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.